Annonce

Annonce

Svar: Madplan til 8 mdr. gammel pige


3. august 2010

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maibrit

Med den alder lillepigen har nu (tillykke med 8 månedersdagen:)) så vil det være rigtig fint stille og roligt at trappe amningerne lidt ned, så hun nu kun ammes 3 gange i døgnet.

I stedet for amninger, skal hun så have mellemmåltider og dermed også mere mad med bid i. Det vil sige mere og mere familiemad, mere rigtig mad - og at der er salt i smøren gør ikke noget, en lille smule salt skader ikke, faktisk kan de fleste børn rigtig godt lide smagen. Og udgangspunktet skal være jeres mad. Hvis du salter meget, så bør I selvfølgelig bruge bordsalt, men fordi du bruger lidt salt sammen med kartoflerne når du koger dem eller kommer lidt salt i frikadellefarsen, - det er helt fint. Det er vigtigt at hun nu stille og roligt får mere og mere af jeres mad.

Den mad du laver til hende selv, skal naturligvis ikke indeholde salt - du skal således ikke komme salt i f.eks. havregrøden :)

Mit forslag til en dagsplan til et barn på 8-9 måneder, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen et sted mellem 04 og 06: Ammes og sover videre

Morgen 8.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt og bær i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden at blive ammet

Frokost 12.00-13.00: Tilbydes rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Det kan være sildepostej, makrel, tun, rognguf eller lignende. Tilbydes også rester fra aftensmaden, det kan være en kartoffelbåd, lidt godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende. Suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk, så du sikrer dig at hun bliver mæt nok. Vand af ...


Annonce

... kop.

Tilbydes lidt frugt og bær, evt. lidt frugtmos som nu.

Ammes og puttes til middagslur 15.00-15.30 som nu

Sen eftermiddag 16.30-17: Tilbydes ½ bolle med smør, ost og må også meget gerne få lidt tykmælk med rugbrødsdrys, lidt revne æbler eller lignende. Vand af kop.

Aften 19: Mere og mere familiemad, ris med sovs, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen, fiskefilet, boller i karry, - hvad I nu kan finde på. Der skal være mad i stykker og moset mad - kartofler kan f.eks. moses med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Suppleres gerne med lidt frugtmos eller måske en godnatgrød, så du sikrer at hun ikke går sulten i seng

Ammes og puttes til natten 21.30-22 som nu

At din datter har en sen søvnfase og dermed sover sent dagen igennem er helt okay. Hun stortrives med dette og så længe I også gør det, så behøver du ikke lave ændringer her. Hvis hun på et tidspunkt skal til at møde i daginstitution kl. 8 om morgenen eller før, så skal der selvfølgelig ændringer til, men lige nu er det fint at lade hende sove og have den rytme, som hun har.

De 3 amninger vil jeg anbefale ligger inden middagslur, aften og så en gang i løbet af natten. Jeg ser ingen problemer i at din datter kommer over til dig i din seng i løbet af natten. I trives alle med dette og sover godt på denne måde - det er helt fint.

Den rytme I har haft, har altså været held okay og rigtig fin indtil nu - den rytme jeg har skitseret har nogle madmæssige ændringer, men det er også fordi at hun nu er det ældre og som sagt har brug for mad med mere bid i.

Håber at du hermed har fået svar på alle dine spørgsmål, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce