Svar: Nyfødt og for meget søvn ?
Kære Rikke
Tillykke med den lille dreng. Det er dejligt at høre at amningen forløber så godt. Det lyder som om at du har masser af god mælk til ham - det er en flot vægtøgning! Rigtig godt! :)
Spædbørn må gerne sove 18 timer i døgnet, det er helt normalt :) Så længe han vågner og spiser, melder sig til måltiderne og tager godt fra, så lyder det helt okay. Du beskriver jo en dreng som spiser ca hver 3 time, melder sig selv osv. og selvom han falder hen under amning, så når han stadig at få mad nok, det fortæller hans vægt jo - og det er fint.
Han må altså gerne sove, men han må ikke virke sløv. Hvis han er sløv, så vil han f.eks. ikke reagere på skiftning. Han skal helst synes at det er lidt ubehageligt at blive skiftet, græde når han få tøjet af, protestere lidt, når du kommer ham i bad osv. Han skal også virke spændstig i kroppen, han må ikke virke slap, apatisk, mangle styrke i sine arme og ben - han skal have en spændstighed i sine muskler og ikke bare hænge som en karklud i dine arme.
Han kan godt være slap i kroppen, når han lige har spist og falder i søvn ved brystet - det er helt okay og det er en anden snak. Men når han vågner af en lur, bliver skiftet osv. så skal han virke vågen, aktiv og reagere på de ting du laver med ham og må ikke virke apatisk og sløv.
At han er lidt gul i øjne ...
... og ansigt stadigvæk er også normalt. Gulsot vil ofte starte i ansigtet, bevæge sig ned over kroppen og så gå den anden vej igen - det vil sige at der hvor barnet er gul i længst tid er netop i øjnene og i ansigtet. Det er der farven forsvinder sidst.
Igen gælder at han ikke må være sløv og må ikke mangle kræfter til at die ved brystet. Og er han gul ned af kroppen med den alder han har nu, så bør han tjekkes af lægen. Gulsot kan gøre børn sløve og gulsot der varer mere end 3 uger skal undersøges, så man kan udelukke om der er specielle årsager til den gule farve i kroppen. Det man i første omgang vil undersøge for er galdevejsatresi.
Ca. halvdelen af alle børn der fødes i Danmark har gulsot, og dette vil ofte forløbe ganske uproblematisk, men hvis gulsoten vedbliver at være tilstede efter 3 leveuge, så vil man kunne tage en blodprøve, hvor man måler det der hedder konjugeret bilirubin. Hvis denne prøve er forhøjet skal der inden 3 døgn foretages en scanning (HIDA) for galdevejsafløb. Dette gøres på sygehuset på en børneafdeling.
Men igen - ud fra det du fortæller, måden din dreng spiser på, hans vægtøgning osv. så er der ikke noget som umiddelbart tyder på, at der skulle være problemer :) Og han må som sagt gerne sove meget, så længe han spiser aktivt og tager godt på.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

