Annonce

Annonce

Svar: Amning i andet forsøg


18. juni 2004

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære håbefulde nybagte mor

Hvor har I dog kæmpet og hvor er det flot at du ikke har opgivet håbet:o) Hvis du virkelig gerne vil forsøge igen, så synes jeg at du skal give det en chance.

Jeg kan ikke garatere dig, hvordan det vil gå, da mange faktorer spiller ind. For det første er sutteteknikken forskellig alt efter om din datter dier på flaske eller på brystet, for det andet, så er hun vandt til at mælken løber hurtigere på flasken og hun skal ikke arbejde så hårdt for føden og for det tredie er din mælkemængde nedsat.

Det kommer til at tage tid og det kræver stor tålmodighed uden sikkerhed for at det lykkes.

Jeg vil foreslå dig at du lejer en malkemaskine og begynder at stimulere til mere mælk. Simpelthen fordi at en øget mælkemængde, hvor mælken naturligt løber lettere, vil kunne give din datter lyst til at die ved brystet. Sålænge der ikke er noget at komme efter, vil hun foretrække flsken og sandsynligvis 'miste tålmodigheden ved brystet'.

Det er hyppigheden af udmalkninger som stimulerer til mælkedannelse. Det vil derfor være en fordel at malke ud hver 2 time i stedet for hver 4 time. Når du begynder at fornemme at du har mere mælk, så må du prøve at lægge hende til. Det kan være en fordel at dryppe lidt mælk ind i hendes mundvige, når hun skal die ved brystet, så hun fornemmer at der er noget at komme efter.

For at aflaste dine vorter skal du lægge til i forskellige ammstillinger. På den måde slider hendes ...


Annonce

... tunge på forskellige steder på brystvorten og risikoen for at der går hul er mindre.

I begyndelsen kan du også prøve at lægge hende til, bare for at se om hun kan teknikken eller hvad hun siger til det. Også her kan du bruge idéen med at dryppe lidt mælk i mundvigene.

Vær opmærksom på trøske i hendes mund. Trøske er jo en form for svamp og det vil være mest korrekt at I begge bliver behandlet, hvis det kommer igen. Altså at hun behandles i munden og du behandles på brystet.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Dine vorter bliver hærdet i takt med at hun dier hos dig. En maskine kan ikke hærde dine vorter på samme måde som hun kan. Det er derfor nødvendigt at du lægger hende til for at få 'dannet sålelæder' på vorterne.

Da du har dårlig erfaring med ammeskaller, så lad være med at bruge disse. Undgå også ammeindlæg i papir, som har tendens til at hænge fast i vorten og 'rive' den nye hud i stykker, når man tager indlægget af. Du kan købe ammeindlæg i uld, med silke, som ikke hænger fast på samme måde (F.eks. Matas).

Til sidst vil jeg lige sige at man jo kan være en lige så god mor selv om man ikke ammer. Moderfølelsen sidder ikke i brystet men i hjertet:o) Du skal også overveje om den tid du bruger på udmalkning osv. kommer til at gå fra din datter, så I begge er bedre tjent med at hun fortsat får flaske. Der er en mulighed for at det kan lykkes men ingen garati, så derfor skal du overveje om det er det værd:o)

Fortsat held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce