Annonce

Annonce

Brev:

Start hos dagplejer - 12 mdr.


4. august 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Start hos dagplejer - 12 mdr.

Kære Helen

Jeg har en dejlig lille pige på 1 år (lige om lidt), og hun er i mandags begyndt i dagpleje. Hun skal være i sin 'normale' dagpleje i 14 dage, hvorefter dagplejeren skal på ferie og jeg så kan passe hende hjemme indtil dagplejeren kommer tilbage igen og jeg skal starte på studie.

Første dag i dagpleje gik og. Jeg kom med hende og blev til kl. 9.40 og gik derefter. Hun blev træt omkring kl. 10.30 og sov derefter ca. 2 timer, og kom derefter op igen. Der var ingen problemer. Hun blev hentet kl 13.00.

Tirsdag kom jeg med hende igen kl. 8.15, blev der i et kvarter og gik derefter. Det gik fint, hun legede med de andre børn og blev puttet til lur ca kl. 10, hvor hun vare meget træt. Hun vågnede igen kl. 11, og da jeg kom efter hende kl. 13.00, fik jeg at vide at hun havde grædt lige siden hun vågnede af sin lur.

I dag onsdag kom jeg med hende igen kl. 8.15, blev der ca. 10 minutter og gik så. Da jeg gik ud af døren kunne jeg høre at hun blev ked af det. Jeg havde aftalt med dagplejeren at denne skulle give mig besked, hvis hun blev ved med at være ked af det. Kl. 9.00 fik jeg en besked om, at hun var stadig helt utrøstelig, og at hun nok ville have bedst af at jeg kom. Så jeg styrtede der hen med det samme, og i samme øjeblik som jeg tog ...


Annonce

... hende op, holdt hun op med at græde.

Vi har aftalt at i morgen afleverer jeg hende, går, og kommer igen efter 10 minutter, så hun kan se, at jeg kommer tilbage igen.

Men hvad vil du råde os til at gøre? Vores dagplejer er relativt ny og har ikke været i denne situation før. Vores datter er enebarn og har altid været meget 'mor-syg'. Jeg er så heldig, at jeg skal starte på studie 1. september, så når dagplejeren holder ferie, kan jeg selv (og bedsteforældrene et par dage) passe hende, til dagplejeren er tilbage igen. Jeg frygter bare den dag, hun skal starte der igen, hvor det er 'for alvor', at hun skal passes der. Der kan jeg jo ikke bare komme og hente hende. Det gør ondt helt ind i mit moderhjerte at det skal være sådan, men jeg er også rigtig glad for dagplejeren og kan mærke, at det er et godt sted, og de andre børn er rigtig glade for at være der.

Hun har selvfølgelig været helt udmattet de sidste par dage, men det har været helt umuligt at putte hende, fordi hun har været så ked af det. Et par gange har jeg taget hende med ind i vores seng til lur nr. 2 (hun er ikke klar til kun 1 lur endnu), bare for at hun kan få lidt tryghed. Gør jeg mig selv en bjørnetjeneste ved at putte med hende?

Mange bekymrede hilsner fra

En mor med ondt i hjertet

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce