Svar: Tigerspring og dagsrytme
Kære Mads´ mor
Tak for dit brev og dine pæne ord til mig :)
Tigerspring kan vare alt mellem 1-5 uger, det er forskelligt. Men mon ikke der er håb forude, hvis det er det som giver uro hos jer :)
Der kunne dog også godt være en sammenhæng mellem jeres drengs dagsplan og hans uro om natten og faktisk vil jeg foreslå jer, at I forsøger at give ham en flaske sen aften, inden I selv går i seng. Det man kalder for et drømmemåltid, fordi han så måske derefter vil sove mere roligt til næste morgen tidlig.
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives rigtig godt med 4 flasker dagligt og de vil ofte ligge hensigtsmæssigt tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det giver ro om natten, sikrer barnets mælkebehov og giver samtidig bedre plads til den egentlig mad i løbet af dagen.
Jeg vil også foreslå jer, at I nu forsøger at putte ham en lille smule senere dagen igennem, så han stille og roligt kan nøjes med kun at få 2 lure dagligt. Søvnen om dagen, rytmen om dagen vil naturligt også påvirke nætterne :)
En plan for dagen til et 7 måneders barn foreslår jeg ser således ud:
Tidlig morgen ...
... 05/06: Flaske og sover videre som nu.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, evt. små bidder af en bolle med smør, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca 9.30 - puttes uden at få flaske. Sover måske en lille times tid.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13, sover her gerne 2 timer, måske 2½ ...
Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle, laks fra ovnen, en kartoffelbåd eller kogt blomkål eller broccoli at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske, sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber at min plan for dagen hjælper dig lidt videre på vej og kan se, hvordan I kan arbejde på en ny og lidt ændret rytme.
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

