Annonce

Annonce

Svar: Knap 2-årig uden sprog


4. august 2010

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede far

Jeg har den holdning at forældres bekymring skal tages alvorligt og at det derfor altid er vigtigt at undersøge børn, - også selvom det måske viser at der netop bare skal tid til og at jeres dreng har brug for mere tid. Så får I jo i hvert fald den viden med jer og dermed også roen omkring det.

Det kan sagtens tænkes at egen læge, sundhedsplejerske og pædagogerne i vuggestuen har ret, - jeres dreng skal nok lære det med tiden. Der er ikke noget af det du lige umiddelbart fortæller, hvor jeg tænker at det behøver være unormalt, mange forældre vil kunne nikke genkendende til jeres historie.

Men du har naturligvis ret i at der hos jer, lyder til at være flere ting der gør sig gældende og hvis du vitterligt er bekymret for om om din dreng kan have en form for autisme, så synes jeg man skal lytte til dette og I skal tale med fagpersoner som kan vurdere det.

Der er rundt omkring i landet forskellige børneafdelinger og det I skal have fat i er det man kalder for spædbarnspsykiatrisk afdeling. En sådan findes der bl.a. ved Risskov og i nogle kommuner har man også en slags "familiehuse", hvor man bliver indlagt sammen med sit barn og hvor der så er sundhedsplejerske, rådgivere, psykologer osv. tilknyttet, som ser hvordan barnet leger, hvordan han opfører sig sammen med andre børn og voksne og de vil også kunne lave forskellige tests af ham, som giver et billede af, hvor han er i sin udvikling, både mentalt, motorisk, sprogligt osv..

Det vil ofte også være sådan, at man til at starte med får et eller flere hjemmebesøg og via samtaler i jeres hjem og vurdering af jeres dreng hjemme, finder man så ud af, hvorvidt behandling eller videre udredning vil være nødvendig.

Man vil ikke diagnosticere så lille et barn som jeres dreng, men man ville godt ...


Annonce

... kunne give ham en diagnose der f.eks. lød på "tidlige tegn til autisme" eller lignende. Det ville så gøre, at I naturligvis fandt ud af, hvad der foregik og I ville også kunne få den hjælp og støtte som var nødvendig - og det samme ville jeres dreng jo naturligvis også, det er jo ham det handler om :)

Man ville også på en sådan afdeling kunne klarlægge, hvorvidt jeres dreng 'bare' skal have tid, og om han ville have behov for særlig støtte i visse situationer. I vil kunne få konkret vejledning i hvordan I støtter ham bedst, uanset hvad problemstilling han så evt. måtte have. Som sagt er det slet ikke sikkert, at der er nogen grund til bekymring - men jeg synes naturligvis I skal tale med nogen, som kan bedømme det og den hjælp får I på en sådan afdeling.

Jeg synes derfor I skal prøve at tale med jeres læge om, hvorvidt det ville være relevant at blive henvist til et sådan sted.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

I kan også altid kontakte kommunens PPR afdeling. Her sidder både psykologer, talepædagoger og andre fagpersoner, som I naturligvis kan tale med og som kan rådgive jer omkring jeres dreng. Hvis I ikke har haft kontakt til PPR så var det også en god mulighed at starte der og se hvad de så videre vil rådgive jer til :) I kan selv ringe til PPR og bede om at komme til at tale med f.eks. en børnepsykolog, forklar ham/hende om jeres bekymring, hvad I ser, hvad der sker - igen, det at tale med en fagperson, som også kan møde jer og jeres barn, vil være rigtig godt og den mulighed kan I altid benytte jer af.

Jeg håber at mit svar hjælper dig lidt videre og giver lidt idé til hvor I kan få yderligere råd, vejledning og hjælp.

Rigtig meget held og lykke - og du er meget velkommen til at skrive tilbage til mig og fortælle, hvordan det videre går jeres lille dreng. Så kan også jeg blive lidt klogere :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Snore i børnetøj

Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.

Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce