Svar: Samsovning søskende
Kære Lisa
Tillykke med lillesøster, det lyder som om at det er gået rigtig godt alt sammen og at storebror har taget godt imod hende og er ved at vende sig til sin nye rolle :)
Af hensyn til risikoen for vuggedød, så anbefaler jeg normalt at børn sover i samme rum som deres forældre indtil de er ca. 6 måneder gamle.
Det vil derudover også være praktisk at have hende i nærheden, så længe hun er 6 måneder, fordi hun indtil da stadig vil have behov for mælk om natten.
Selvom hun sover godt nu og kun ammes en enkelt gang om natten lige nu, så skal du være forberedt på at det ændrer sig lidt hen af vejen - det er rigtig dejligt at hun gør det, men du skal nyde det, for det varer sandsynligvis ikke ved ... (så er du forberedt :))
De fleste børn vil i 6 måneders alderen have brug for amning aften, sen aften (omkring midnat) og igen næste morgen tidlig og derudover også 3 amninger i løbet af dagen + skemad. Derfor vil de i denne alder, godt kunne lære at sove i egen seng, komme op og få mælk inden midnat og så sove videre i egen seng om natten indtil de har brug for mælk igen tidlig morgen.
Hun må naturligvis gerne sove sammen med sin bror og kan her fint sove i samme værelse. Hvis de trives med at sove i samme seng, så er det også okay. Det du skal være opmærksom på er, at hun ikke må få det for varmt, han må ikke komme til at lægge sig på hende, hun må ikke kunne risikere at få en dyne eller andet over sit hoved og hun må ikke trille om på maven. ...
...
Selvom han er en sød og opmærksom dreng og lyder omsorgsfuld for sin lillesøster, så kan du naturligt ikke forvente at han vil reagere som du, når han sover. Han er for lille til at man kan forvente, at han passer på hende, og fornemmer hende, som du naturligt ville gøre :)
Man skal skelne mellem det der hedder "rooming-in" og "bedding-in", hvor rooming in er at sove i sammeværelse og bedding in at sove i samme seng. Sundhedsstyrelsen skriver:
"Flere undersøgelser peger på en mindsket risiko for vuggedød, hvis spædbarnet sover i samme rum, men ikke i samme seng, som den ene eller begge forældre. Det ser samtidig ud til, at risikoen for vuggedød stiger, hvis der er flere, der sover i samme seng eller hvis barnet sover sammen med andre end
sin vigtigste omsorgsperson."
Citat, Vuggedød kan forebygges, anbefalinger for sundhedspersonale, sst. 2006.
Men risikoen for vuggedød falder markant efter det første ½ år og du har ret i at når din datter begynder at kunne kravle og gå rundt, så er der stort set ingen problemer i den retning mere.
Søskende har ofte stor glæde af at sove sammen. De nyder hinandens selvskab, de føler sig trygge ved hinanden og de lidt større børn vil godt kunne udtrykke behov for at "sove med en anden, ligesom mor og far gør" og her er det oplagt netop at lade børnene sove sammen og have den glæde de nu føler ved dette.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende fortsat, ja med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

