Svar: Næseblod
Kære L
Tak for dit brev - og ja det er bestemt hyggeligt at skrive sammen :) Meget dejligt, hvis jeg kan være årsagen til at man får flere børn ... det har jeg ikke fået at vide før :) Tak!
Mon ikke din datter har arvet tendens til næseblod fra dig, du har jo selv haft problemet som barn ...
Det er meget almindeligt at børn kan få næseblod og at det især kommer om natten. Det kan se meget voldsomt ud, men ofte er det ufarligt og det er ikke ret store mængder blod der mistes, selvom det kan se sådan ud.
I næsen ligger blodkarrene lige under slimhinden og der skal ikke ret meget til, før de bløder. Det kan være fordi barnet slår sin næse eller piller lidt i næsen, at blodkarrene springer op og barnet derved får næseblod. Det er også sådan at hvis barnet først har haft blodnæse en enkelt gang, så skal der ikke ret meget til, før de kan springe op og bløde igen.
Førhen i tiden sagde man at barnet skulle lægge sig ned, med hovedet bagover, når det havde næseblod. ...
... Det siger man ikke mere.
Derimod anbefales det at barnet ligger med hovedet højt eleveret, gerne sidder op og så kan man komme en vattampon eller f.eks. lidt sammenrullet toiletpapir ind i det næsebor, som det bløder fra. Samtidig klemmes næsefløjene (den forreste del af næsen) sammen i 5-10 minutter (det er rigtig lang tid!).
Vent gerne ½ times tid med at fjerne vat eller papir fra næsen og gør det forsigtigt, ellers risikerer I at det springer op igen.
Det hjælper derudover ofte også at komme en kold klud på næsen, hvis hun vil have det og at drikke noget koldt. Kulden får blodkarrene til at trække sig lidt sammen. Er der løbet lidt blod tilbage i svælget, vil det også være rart at få lidt koldt vand at drikke :)
Hvis det fortsætter, så det er noget hun har forholdsvis tit, så synes jeg du skal få hende set af en øre-næse-halslæge og få lavet en vurdering af, hvorvidt det vil være relevant at hun får blodkarrene i næsen ætset.
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

