Svar: At lege alene
Hej med dig
De fleste børn vil naturligt gerne lege med deres forældre og med den alder dine dreng har nu, så er det helt naturligt, at de gerne vil lege sammen med dig og har svært ved selv at sætte en leg igang :)
I dag har børn ofte en del legetøj og et simpelt råd er faktisk, at man hjælper dem med at holde dette sorteret i kasser. Det er faktisk vigtigt at rydde op og holde legetøjet væk fra hinanden, og så tage en forskellig kasse frem og lege med det, der nu er i den.
Hvis de har for meget fremme, på gulvet, på hylderne osv. så mister de overblik, og kan ikke holde fokus omkring det. Men hvis det er sat væk i en kasse og så blive taget frem, så vil det være mere spændende og kan gøre at de leger mere med det :) Du er derfor nødt til at sikre, at deres legetøj er interessant, at de har noget at lege med og at der er sorteret og ordnet lidt i tingene, for at de skal blive fanget af det :)
Ofte handler deres protest mod at skulle lege selv også om at deres ønske ikke går på at 'lege selv' men på at lave noget sammen med dig. Nogle gange handler det ikke om at I skal lege sammen, men om at I skal være sammen og der er intet i vejen for at I sammen laver nogle af de huslige pligter. Når dine drenge efterspørger din kontakt og gerne vil at du leger med dem, så kan du invitere dem med i det praktiske arbejde du skal have lavet. I stedet for at signalere "jeg gider ikke lege, nu må I selv!" så kan du signalere "jeg vil gerne være sammen med jer, vi kan hjælpe hinanden med at lave mad".
Togbane, biler, modellervoks osv. er også super fint, det er normalt at de ikke kan sidde og koncentrere sig omkring det særlig lang tid af gangen. Prøv om du kan være deltagende på afstand, så de ikke er helt overladt til sig selv, men hvor du kommer hen til dem og deltager lidt i ...
... legen.
Du kan f.eks. hjælpe dem med at bygge en hule, de kan få en lille madkurv med ind i hulen, som du hjælper dem med at smøre. På den måde leger de både selv, men du hjælper dem også til at det bliver hyggeligt netop at lege lidt selv.
At lade dem lege med køkken, lave plastik mad og servere det for dig, kan være et stort hit. Igen du opfordrer dem til at lave maden til dig i deres legekøkken, du opfordrer dem til at dække bord osv. og når de har gjort det (for sig selv) så kommer du forbi og leger at du drikker kaffe og spiser den legetøjs kage de leger de har lavet til dig.
Netop med den alder de har nu, vil det netop være sjovt for dem at lege rollelege, hvor de har roller "jeg er den der laver maden" og du har rollen som "den der kommer på besøg".
Og så er det faktisk også vigtigt at du siger til dig selv, at du ikke behøver stå på hovedet og skabe aktiviteter for dem dagen lang - de må godt kede sig lidt. Når de bliver urolige, hænger på dig osv. så kan det godt skyldes at de mærker rastløsheden i kroppen. Efter en lang dag i institution, hvor de er fyldt op med stimuli og hvor der er sket noget hele tiden, så kan de godt blive rastløse og have svært ved at geare ned og finde ro, når de kommer hjem.
Det kan derfor også være tilladt ikke at lave noget. Bare slappe af, sidde og læse en bog sammen med dem eller måske lade dem se lidt børnetv - fordi du på den måde lige får ½ time for dig selv og de får koblet lidt fra.
Du skal også medtænke at pylrede og hængende børn måske også er sultne børn og at de kan have brug for et ekstra mellemmåltid - det at få dem placeret ved middagsbordet og få givet dem lidt at spise, kan også give dig lidt ro og de vil være mindre pylrede bagefter :)
Jeg håber du kan bruge lidt af disse overvejelser videre, forstat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

