Brev:
Hvor længe skal en konsekvens holde?
Kære Helen
Jeg har denne gang 2 spørgsmål om opdragelse af vores 2årige datter. Det andet sender jeg separat, som du beder om.
Alma er netop fyldt 2 år i sidste måned - og er lige præcis som hun skal være :-) Derfor vil hun også alt selv og laver en hulens masse ballade. Hun er meget udadvendt, viljestærk og stædig, og det er egentlig nogle rigtig gode kvaliteter synes jeg :-)
Men det kulminerer selvfølgelig også i en masse konflikter. Et eksempel for at du måske kan få et billede af hende kan være, at hun den anden dag blev meget sur over, at hun ikke måtte tænde for alle udendørs vandhanerne, og da jeg til sidst blokerede hende vejen (fordi hun har på ingen måde respekt for ordet nej) gik hun straks i gang med at kaste med sten. Jeg var sådan set ikke i tvivl om, at det var en "hvis jeg ikke må det, så gør jeg bare det her, jeg heller ikke må". Jeg sagde nej, satte mig ned og tog en snak med hende og forklarede, at jeg ikke ville have det, at hun ikke måtte (hun har selv meget travlt med at fortælle folk hvad de ikke må
:-)), og at hvis hun gjorde det igen var konsekvensen, at hun kom indenfor.
Hun kiggede mig i øjnene, samlede nogle sten op og stod længe og truede med at smide den (sådan frem og tilbage bevægelse med armen) - altsammen mens hun stirrer trodsigt på mig. Jeg formåede at lade være med at grine, men nøj hvor er hun bare sin egen herre, og hun besluttede da også at kyle afsted med stenene. Så jeg fulgte selvfølgelig op, samlede hende op og bar hende hylende og skrigende indenfor. Satte hende i udestuen, hvor vi kunne se hende, nu lå hun og kiggede ud mellem fingrene, mens hun hylede videre.
Jeg fortalte min mand, hvad der var sket, så der ...
... gik måske et minut eller halvandet. (Vi drøfter i øvrigt om det er en reel time-out, og om det er tidspunktet at indføre den slags - hvad er din holdning?). Så gik jeg ind til hende, satte mig ned og spurgte om hun var færdig med at kaste med sten og ville med ud igen. Hun kiggede mig igen direkte i øjnene og råbte "neeeej". Og så satte hun sig ned og legede med noget andet og kom faktisk aldrig ud igen. Sådan demonstrerer hun faktisk hver dag på den ene eller den anden måde, at hun f.. ikke vil overgive sig.
Jeg synes vi tackler det rigtig fint og rummer alle hendes følelser - også 20 gange om dagen, så jeg er på ingen måde bekymret. Jeg ved selvfølgelig også, at disse situationer slet ikke er så gennemtænkte eller i øvrigt beregnende for hende, og vi morer os i det skjulte over, at vi har en så egenrådig datter.
Mit spørgsmål går mere på, hvor længe den konsekvens man har sat skal holdes. Jeg tænker på, hvis man tager noget fra hende, som hun gerne vil have, er det så okay at give det tilbage lidt senere eller skal det være en hel anden dag? Hvis vi nu siger, at vi fjernede et stykke kage fordi hun sad og kastede med gaflen, ville det nok normalt ske, at vi - når hun var kølet ned - prøvede at forklare konsekvensen og hvad hun havde gjort forkert med ord hun forstod. Spurgte hende om hun er okay med, at hun ikke må kaste med gaflen og hvis hun siger ja og efterkommer det, får hun kagen tilbage. Nogle gange vil der jo ikke gå mere end et par minutter. Jeg taler selvfølgelig ikke om at give efter, mens hun er hidsig, men prøve at tale situationen ned og så vende tilbage til den hyggelig situation det hele startede med.
Med venlig hilsen
mor til en tidlig teenager :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!