Svar: Putning - hjælp
Kære Sandra
Velkommen til og tak for dit brev :)
Det er sandsynligvis den sene eftermiddagslur der hos jer er årsagen til, at jeres dreng har svært ved at sove, når I forsøger at putte ham kl. 20. Det er nemlig sådan at al søvn der ligger efter kl. 16 naturligt vil 'æde' af nattesøvnen.
Det betyder at når han sover en powernap sidst på eftermiddagen, så vil han enten skulle puttes senere om aftnen, han kan risikere at få en opvågning midt om natten eller han vil begynde at vågne tidligere om morgenen - og hos jer lyder det som om at han har brug for at blive puttet senere.
Løsningen hos jer er derfor at I enten springer luren om eftermiddagen over, så han kun sover 2 lure dagligt eller måske først putter ham kl. 21, hvor han vil være mere træt og parat til at sove og overgive sig til søvnen.
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen kunne nøjes med kun en lur dagligt og derfor vil det umiddelbart være mit forslag at I arbejde på at han nu kun sover 2 lure i løbet af dagen og i løbet af de næste måneder vil han så kunne nøjes med kun en lur. Det kan han ikke lige nu, men 3 lure er for meget.
I kunne tale med vuggestuen om, hvorvidt de vil være med til at han puttes lidt senere ...
... dagen igennem, ligesom I kan forsøge det hjemme - netop for at han så bedre kan nøjes med kun to lure.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 6.45-7: Havregrød, mælk af kop.
8-8.30: Tilbydes frugt, frisk frugt og bær, evt. små bidder af en bolle, lidt ost, vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl. 9 (i stedet for kl. 8)
Frokost 11-11.30: Rugbrød, fiskepålæg, kødpålæg, suppleres med pasta, kogte grøntsager, hårdkogt æg, rejer, osv. Vand af kop.
Tilbydes lidt frugt og lidt mælk og puttes til middagslur kl. 13-13.30
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt tykmælk med rugbrødsdrys, ½ bolle med smør og ost, vand af kop.
Sover ikke om eftermiddagen, netop fordi det hele er rykket en time dagen igennem
Aften 17.30: Aftensmad, spiser som I andre, almindelige børnevenlige retter, kød, fisk, grøntsager, sovs, ris, pasta osv. Vand af kop.
Bad, slappe af osv. Tilbydes evt. en godnatgrød som en del af putteritualet.
Puttes med en kop mælk og en godnathistorie ca kl. 20
Mit forslag er altså at I ændre lidt på hele dagens rytme, for at jeres dreng får lettere ved at overgive sig til søvnen om aftenen :)
Jeg håber ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

