Annonce

Annonce

Svar: Bange for ... ehm plastre!


10. august 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Charlottemor

Ja det er som du skriver, jo forståeligt nok at Daniel ikke bryder sig om plaster, når han har oplevet at det sad så fast i såret, at I måtte på skadestuen for at få det ordnet ...

Spørgsmålet er om ikke han er nødt til at have tid, det lyder ikke som om at I kan gøre noget ved det lige her og nu, snarere som om at det skal lidt på afstand :)

Man kan købe mange forskellige slags plastre og måske skulle I prøve med et lille udvalg ... så det ikke kun er noget der klistrer hårdt og som gør ondt at få hevet af igen.

I kan købe hvid, blød plaster, som er mere hudvenligt, på apoteket. Det hedder Cosmopor og måler 10-6 cm, så kan du klippe stykker af, så det passer i størrelsen.

I kan købe plaster med forskellige billeder, f.eks. disneyfigurer - det sælges ofte i større supermarkeder og måske synes han det er lidt sejt, hvis der er spiderman eller andet på ...

Man kan faktisk også købe "trylle-plaster" (EMLA plaster) som er lokalbedøvende ...


Annonce

... plaster der kan sættes på inden barnet skal vaccineres og på den måde gøre, at vaccinationen ikke gør ondt - deraf navnet "trylle-plaster". Det kan også være en måde at få en bedre forhold til plaster på :)

Det vil også være rigtig godt at lege med plaster, I kan lege læge og dukken eller bamsen kan f.eks. få plaster på.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Læs også bøger om emnet, f.eks. "Plasterpigen" af Annette Bjørg Koeller om Asta der er syg og får lov til at bruge en hel pakke plaster, og det hjælper med det samme. Eller bogen "Olivia får plaster på" om Olivia der er vild med plastre. Et plaster hjælper mod alt, så både bamsen og dukken får plaster på. Den er skrevet af Katherina Janouch og er en billedbog.

Med hensyn til at det kan være svært at få renset sårene, så kan det være en god idé, hvis I kan få ham i bad - især i badekar. Det er en god måde at få renset sårene på, uden at man behøver kæmpe om at få lov at komme til ... :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce