Svar: Ideer til morgenmad
Kære Jette
Det anbefales at starte dagen med fiber- og proteinrig morgenmad, som f.eks. havregrød, fordi det giver en god mæthed og holder blodsukkeret stabilt længe. Også andre former for grød kan bruges og til et barn på 8 måneder, vil grød være at foretrække :)
Det er dog helt okay, at han måske lige nu har brug for en pause fra grøden og du kan i stedet prøve at bage havregrynsboller til ham - opskriften på disse finder du i babykøkkenet her på siden.
Han må gerne få frugt, det er bedre end ingenting og du kan med fordel starte med at give ham lidt frugt og så supplere op med lidt grød eller hjemmebagte boller :)
Du kunne også prøve med et surmælksprodukt med lidt rugbrødsdrys, f.eks. lidt tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller A38 med 3,5% fedtindhold. Du kan også komme revne æbler eller frugtmos på, for at se om det så er interessant. Selvom det skal gives med ske, så kan det godt være mere spændende at spise end grød :)
Det er generelt vigtigt at vælge morgenmad, som ikke indeholder store mængder sukker. Alt for mange morgenmadsprodukter har for højt et sukkerindhold, det gælder f.eks. Kellogg´s Rice Krispies, Kellogg´s Frosties, Nestlé Cheerios, Quaker Guldkorn, FDB Honey Bees og så alle chokolade produkterne. Dem bør du holde dig fra.
Gå ud fra at hvis der er mere end 10g sukker pr 100g så er produktet uegnet som morgenmad. Ifølge forbrugerstyrelsen så har f.eks. Guldkorn 47g sukker pr 100g og Honey Bees 50g sukker pr. 100g ... Så læs indholdsdeklarationen nøje :)
Minifras er et godt bud, hvis han skal have lidt andet end grød, selvom det naturligt ikke mætter helt så meget. Måske skulle du prøve at servere dem med ...
... lidt sødmælk i stedet for mme (50ml sødmælk må han godt få) eller du kan bruge dem ovenpå et surmælksprodukt.
Du er nødt til at forsøge at give ham både grøntsager, kød, fisk, brød og udgangspunktet kan meget fint være jeres mad. Han må gerne få lidt sovs, kartofler moset med lidt sovs og frikadelle i stykker kan være en måde at få begge dele i ham på og han vil måske gerne acceptere en gaffel med moset kartoffel og sovs, netop fordi de smager af noget :)
Grøntsager er vigtige i en sund kost og det er dejligt at han vil spise dette, kød og fisk kan gives både til frokost og om aftenen og du må forsøge dig frem. Frikadeller af kød eller fisk er ofte et hit, stykker af farsbrød, pølser, kødboller, fiskeboller, laks fra ovnen, fiskefilet osv. vil børn ofte også gerne spise. Du kan også forsøge med rejer eller muslinger, hvis han er god til pincetgreb og god til at tygge.
Han må få stort set alt, så det er bare at klø på - jo mere forskelligt du kan give ham, jo bedre er det faktisk, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen :)
Spise med ske kan han ikke selv, men han kan godt lære selv at spise med gaffel - jeg har faktisk set børn helt ned i 7 måneders alderen mestre den kunst, så det kan være en måde at få mere variation i ham på, netop at lære ham selv at brug gaflen :)
At fjerne flasken tidlig morgen kan være ganske fornuftigt for at se om det giver lyst til mere rigtig mad. Flasken kan så i stedet ligge midt på dagen inden middagsluren, så han får sine 3 flasker stadig væk men aften, sen aften og inden middagslur. Og på den måde også får den mængde mælk han har behov for :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

