Svar: Motorisk uro og søvn
Kære Anne
Tak for din fine beskrivelse :)
For mig lyder det helt klart som om at din datter har så stor en motorisk uro og rastløshed i kroppen, at hun har svært ved at falde til ro og overgive sig til søvnen. Det lyder ikke umiddelbart som om at det handler om behov for mere mælk eller mere mad ...
Du beskriver en pige, som tydeligt responderer positivt ved at blive svøbt om dagen. Det at være puttet i et klæde og mærke dine hænder osv. hos sig, beroliger hende, hjælper hende til fysisk ro. Og hun har sådan set brug for det samme om natten.
Det er som du også selv er inde på, naturligvis en balance imellem at svøbe hende og give hende fysisk ro og samtidig heller ikke begrænse hendes udfoldelsesmuligheder .. Hun lyder dog ikke til at være en pige, som er begrænset motorisk, hun lyder til at bruge sig selv rigtig meget fysisk i sine vågne perioder og derfor kan man godt forsvare stadig at svøbe hende - også om natten ...
Det er rigtigt, at hun naturligt kan have brug for selv at kunne flytte på sig, skifte stilling under søvn osv. og normalt skal hun have lov til dette, med den alder hun har, men det lyder altså hos jer som om at hun lige nu har mere brug for hjælp til fysisk ro.
En ...
... kugledyne er en mulighed .. de er dog meget dyre. Mit forslag er at du overvejer om ikke du skulle købe hende en voksipose, duni-duo, slee-bee og hvad de nu hedder de forskellige soveposer man kan få. De findes i mange prisklasser :) Vi går jo den koldere tid i møde, så hun vil kunne bruge den hele efteråret og vinteren i sin barnevogn og hun vil faktisk også kunne bruge den i sin seng om aftenen.
Det at kunne putte hende ned i en sovepose, som en voksi, vil kunne give hende den fysiske ro og samtidig vil du naturligt stille og roligt kunne lette på dynen, så du også sikrer dig at hun ikke får det for varmt, når hun skal sove i den indendøre.
Jeg synes faktisk det kunne være et forsøg værd :)
Du kan godt forsøge med en flaske sen aften, for at se om hun lidt mere mæt vil sove lidt mere roligt, men som sagt lyder det ikke som et behov for mælk/mad, men snarere som et uro problem, der skyldes motorisk udvikling ... At forsøge sker der dog aldrig noget ved og man kunne godt forestille sig, at hvis hun lå i en voksipose og fik sin flaske og på den måde var omsluttet, når hun drak sin mælk, så ville det naturligt give mere ro og hjælpe hende til at falde bedre i søvn :)
Rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

