Annonce

Annonce

Svar: Mange bleskift om natten


13. august 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Det lyder som om at din dreng har haft en maveinfektion og deraf diarré, men når han i øvrigt er upåvirket, så er det ikke noget man normalt gør så meget ved.

Du har derudover sikkert også ret i at din dreng måske har en lidt sart mave og det er meget fint at du ammer ham. Det vil være passende med 4 amninger dagligt, med den alder han har nu og derudover vil det være rigtig godt, hvis du kunne begynde at give ham mere mad. Det er helt naturligt at maven skal holdes igang netop via kosten og sammensætningen af mad og det lyder faktisk som om at din dreng får i underkanten, når han kun spiser skemad 2 gange dagligt ... og også som om at han får alt for meget mælk ...

En plan for dagen til en 7 måneders dreng, vil normalt se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, hvis han er god til at tygge, så giv ham små brødhapsere af en bolle med lidt smør, vand af kop.

Formiddagslur og skal ikke ammes først

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på, opbløde med spyt. Vand af kop.

Ammes ...


Annonce

... og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Skal ikke længere ammes om eftermiddagen

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det vil være rigtig godt at give ham f.eks. lidt ris med sovs, lidt laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle eller lignende, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, drømmemåltid og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se af denne plan, så skal der altså nu gives morgengrød og mos frokost og aften og derudover mellemmåltider både formiddag og eftermiddag - og så samtidig også 4 amninger.

Sammensætningen af kosten er vigtig for hans mavefunktion.

Du kan tale med jeres læge om, hvorvidt det derudover vil være en god idé at give ham mælkesyrebakterier i koncentreret form. Der findes forskellige typer, f.eks. bifiform minidråber. De gives som en 10 dages kur og det kan hjælpe på at hans mave atter stabiliseres.

Håber at ovenstående giver dig lidt idé om, hvad ændringer der nok skal til, for at I får skåret ned på blebudgettet :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce