Annonce

Annonce

Svar: Selvstændighed og mad


13. august 2010

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære lille bestemte dames mor

Din datter har tidligere skulle have flaske hyppigt på grund af sin stofskiftesygdom - gælder dette også nu, hvor hun er blevet 1 år? Jeg synes det er relevant at drøfte dette med lægerne, fordi hendes mælkeindtag meget vel kan påvirke hendes interesse og lyst til anden og mere sufficient mad og faktisk skal børn jo normalt til at stoppe helt med flaskerne, med den alder lillepigen har nu ...

Hvis hun stadig skal have sine flasker tit, så må det være sådan, men så kunne du måske skrue ned for indtaget, så hun får så lidt som muligt og så tænker jeg at små mellemmåltider må være vejen frem for jer - også fremover. For naturligvis skal hun have sit behov dækket og hendes måltider må ikke springes over, men hvor meget skal hun have og hvad? Det synes jeg er relevant at tale med lægerne om nu :)

De fleste børn vil efter 1 års alderen lukke munden, skubbe skeen væk og dreje hovedet. De afviser maden og det gør de af flere grunde:

- De vokser ikke så meget mere, appetitten er ikke så stor.

- De vil selv, det er ikke et udtryk for kræsenhed, men derimod et udtryk for selvstændighed.

- Den naturlige lyst til at putte i munden, smage og undersøge med munden bliver mindre og mindre, så hun acceptere ikke alt hvad I kommer med.

- Trangen til at undersøge maden på andre måder, smatter den ud mellem fingrene, se den trille ned af bordet osv. er spændende.

- Lysten til at udforske jer, se hvordan I reagerer, hvordan hun med sine handlinger kan få en reaktion fra jer er stor.

Det er derfor vigtigt at I serverer små hyppige måltider og at der er lidt på tallerkenen af gangen. Er der for meget, så mister hun overblikket og vil ikke spise. I en periode kan det være nødvendigt kun at give 2-3 hapsere af gangen og først tilbyde nye, når de er spist.

Det er vigtigt at servere maden adskilt og appellerende i farver og forskellige former, så hun sammen med rugbrødshapsere får lidt kogte gulerødder, ærter, majs, ...


Annonce

... stykker af peberfrugt, lidt pastaskruer, rejer, ½ hårdkogt æg eller lignende. Så der er variation og valgmuligheder. Det gør ikke noget, hvis det er majsene og brøddet der glider ned den ene dag og så æg og rejer den næste. Det der er vigtigt er, at hun spiser og så må du se på indtaget over flere dage, for at vurdere om hun så ikke spiser varieret nok :)

Hun mestrer ikke at spise med en ske endnu, men en gaffel kan hun sagtens og så er det fint at lade hende bruge sine fingre - igen, det vigtigste er lysten til at spise.

Det er vigtigt at give hende madro, det vil sige så lidt fokus ved bordet som muligt. Sæt hende evt ned for bordets langside i stedet for at lade hende trone ved bordenden ... :) Jo mere ro, hun kan få til at spise jo bedre er det.

Måltiderne bør som udgangpunkt indtages sammen, men det kan også være okay, at du giver hende små mellemmåltider, hvor du er i nærheden og laver noget andet. Imens hun spiser kan du f.eks. tømme opvaskemaskinen, stå ved bordet og lægge vasketøj sammen eller lignende. På den måde får hun også ro til at koncentrere sig mere om sin mad end om at lukke munden for den:)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hun skal som udgangspunkt have mad som I andre spiser, naturligvis i en konsistens som hun kan kapere. Du behøver ikke lave specielle retter til hende :)

Hvis hun ikke spiser så meget til aften, så giv hende en godnatgrød som en del af putteritualet. Om aftenen, når hun er træt og det er ved at være sengetid, vil hun måske godt acceptere at få lidt indenbords og det er rart at vide, at hun ikke er gået sulten i seng :) Godnatgrøden skal være adskilt fra aftensmaden, så I ikke kommer ind i en rutine, hvor hun afviser det ene og så får serveret noget andet ...

Sørg for at måltiderne er hyggelige, lad være at diskutere hen over bordet, lad være at skændes, sørg for ro og ikke stress, tal om dagen, tænd et par stearinlys, tal om maden, nyd det. Det smitter naturligt af på hende, hvordan I har det :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce