Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke kramme og putte


18. august 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære trætte mor

Det er altid svært at vide, hvad der er årsag til at børn reagerer som de gør og jeg kan godt forstå din tankegang. Det er dog sådan, at børn som presses til brystet for at spise, normalt vil afvise brystet og ikke deres mor - hvis du forstår, hvad jeg mener. De vil nægte at ligge ved brystet og vil blive som en flitsbue, når man forsøger. Du fortæller at selvom amningen var svær og krævede meget i starten, så lykkedes det for dig at amme og du ammer stadig ...

Du har altså masser af fysisk kontakt med din dreng, når du ammer og du sidder og har sandsynligvis også sidde meget med ham i din favn da han var spæd. Han sidder hos dig, når han skal bøvse, eller bare er træt og har brug for ro til at slappe af ...

Min umiddelbare tanke er derfor, at din dreng lige nu er mere optaget af hvad der foregår omkring ham, end optaget af at sidde tæt og putte og at det kan være udviklingsbestemt, det du oplever lige nu. Samtidig fortæller du også at han gerne vil putte, når han er træt, det er mest, når han er vågen og aktiv at han ikke gider :)

Nogle børn, især for tidligt fødte børn, kan godt reagere som din søn. Det handler ofte om at de har ligge i kuvøse og ikke i livmoderen i den tid de egentlig skulle. De har ikke fået berøringen af fostervand, mærket moderens vuggende bevægelser og har ikke mødt modstand på deres krop, når de har sparket og slået ud med deres hænder og forsøgt at vende og dreje sig. Når et lille barn ligger ind i livmoderen, så vil det naturligt få en masse stimuli på kroppen og huden, som er vigtige for hvordan barnet også oplever berøring efter fødslen.

Du skriver at din dreng sov for sig selv fra dag 1. og at du i en længere periode, havde svært ved at have ham tæt på. Hvad betyder det? Betyder det at du stort set ikke sad med ham, når han var lille - lå han for sig selv ...


Annonce

... det meste af tiden eller? Måske havde du svært ved det, men så lå han måske hos far - og det vil være ligeså godt ...

Nogle børn har det man kalder sanseintegrationsproblemer og det kan f.eks. være et barn som er hypersensitivt (over-følsom) på det taktile område (berøring). Det er børn som ikke bryder sig om at mærke noget på deres hud.

Tøj kan være et problem, sømme eller mærker, syninger kan genere voldsomt. At skulle vaskes, hvor en våd klud glider op og ned af huden kan være ganske forfærdeligt for dem. De protesterer voldsomt over at komme i bad og de større børn vil ikke lege med sand, ler, bage dej osv. De kan tydeligvis ikke lide noget som smatter mellem fingrene ...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Berøring kan for disse børn føles meget ubehageligt. Når man aer barnet kærtegnene på armen, så kan det føles ubehageligt, som om at huden brænder. Derfor er det ofte bedre at klemme disse børn, lege lidt mere voldsomt med dem, så berøringen bliver mere tryk end strygning ... håber du forstår hvad jeg mener ...

Om din dreng kan have sådanne ting, kan jeg ikke sige, han er jo stadig meget lille, men hvis du synes at han virker generelt til at have det svært med berøring, så kunne du prøve at læse noget om sanseintegration og måske undersøge om ikke der er en fysioterapeut eller ergoterapeut i kommunen eller i nærheden af hvor I bor, som kunne hjælpe med dette :)

Det er altid svært at vurdere om børn har "nærhedsproblemer", når man ikke kan stå med dem i armene og som sagt, så kan det hos jer sagtens handle om at han lige nu udvikler sig rigtig meget og har fokus på mange andre ting. Jeg ved fra dine tidligere breve at du netop er igang med at træne motorik med ham, fordi han har haft lidt svært ved dette, så det kunne være en årsag til at han ikke putter så meget ...

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce