Svar: Vågner samme tidspunkt hver nat
Kære A
Tak for dit brev og dejligt at høre at du har købt og læst min bog - dejligt at den har hjulpet jer til at få skåret ned på amningerne og at du kan mærke at der er sket en ændring til det positive ... :) Det er super fint, også selvom du synes det er hårdt.
Din datter lyder til at sove meget passende om dagen, hun lyder som du skriver til at sove rigtig fint. Så ingen ændringer der.
Du skal være opmærksom på at hun kan have brug for en godnatgrød som en del af sit putteritual. Netop fordi hun har en alder nu, hvor hun gerne vil spise mere selv, og begynder at spise mad i stykker, som kræver at hun tygger osv. så bliver hun ofte træt, før hun egentlig har fået mad nok. For at sikre at hun ikke vågner, fordi hun er sulten, vil det derfor være rigtig godt at hun afslutter dagen med en grød. Du kan købe færdiglavet grød som hedder "godnat-grød" du kan også bare lave en havregrød eller flerkornsgrød til hende, det vil være rigtig fint :)
Vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder hvor jeres datter naturligt sover og perioder hvor hun er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter når hun er træt og falder i søvn og varer til hun spontant vågner op, fordi hun ikke har behov for at sove mere.
Hver søvnfase indeholder perioder hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Ofte ligger dette tidspunkt omkring kl. 03 og det er derfor det ofte er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. på det tidspunkt end det f.eks. er at skulle stige op en time før ...
... vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen. Her har vi brug for en powernap og hvis vi ikke får en så klarer vi det ofte med lidt sukker og en kop kaffe, når vi er voksne, hvor børn ofte har brug for en middagslur ... :o)
Men når man ser over et døgn, så er der altså et peak kl. 03 om natten, hvor vi sover let og gerne står op, hvis vi skal tisse osv. og det modsatte dyk om dagen omkring kl. 15, hvor vi ofte er trætte og godt kunne have brug for et hvil.
Det sker nogle gange, at børn har et søvnmønster, hvor de tydeligt sover lur kl. 15 og tydeligt vågner kl. 03 og hos jer lyder det faktisk som om at jeres datter har dette peak og dette dyk kl 02 og kl 14 ... Der er altså en sammenhæng mellem tidspunktet hvor hun sover om dagen og tidspunktet, hvor hun vågner om natten.
Samtidig har hun jo haft den vane at få mælk, når hun vågnede op kl. 02 og hun vågner altså både fordi hun har en naturlig fysiologisk opvågning i sit indre ur, men også fordi hun har en vane med at få mælk ... og den vane er I ved at ændre på nu. Det er rigtig godt og det er super fint det I gør - det tager bare rigtig lang tid at få ændret på en sådan rytme, det tager lang tid at få påvirket det indre ur.
Så du er nødt til at give det tid, du er nødt til at holde fast i de ting I gør lige nu og tro på at det på sigt vil ændre sig og blive langsomt bedre. Og så skal du som sagt også sikre dig at hun får lidt ekstra mad inden hun skal sove om aftenen, så hun går rigtig godt mæt til ro :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

