Svar: Skriger, når hun skal i seng
Kære Anne
Når børn i jeres datters alder, pludselig har svært ved at skulle falde i søvn om aftenen, så er der ofte to ting som spiller ind.
Hun har en alder nu, hvor hun begynder at forstå at I er inde i stuen, når hun er på værelset. Hendes protester mod at skulle falde i søvn og protest mod at I går fra hende, kan således handle om at hun ikke vil sige farvel til dagen og til alt det hyggeligt, hun har mere lyst til at være sammen med jer end lyst til at skulle sove alene.
Hun har derudover en alder, hvor hun begynder at få lidt farefornemmelse. Det betyder at hun oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet, hun oplever at andre tager legetøj fra hende og hun oplever også at I giver flere "nej'er" i løbet af dagen. Hun møder på den måde mere modstand i hverdagen end hun tidligere har gjort. Alt dette gør at hun naturligt skal have bearbejdet en masse oplevelser og det giver for det første en urolig nattesøvn. Men det er også svært at sove, hvis man er fyldt med tankemylder - det kender I også fra jer selv...
Det er altså en balance imellem at give hende den ro og tryghed hun har behov for, for at give slip på dagen og overgive sig til søvnen, samtidig med at man også skal vise konsekvens og lære hende at hun faktisk skal sove nu og roligt kan gøre det, fordi I passer på hende.
Det er meget fint at I sidder hos hende, når I putter hende om aftenen. Det er fint at sidde ved siden af hende, læse en godnathistorie imens hun ligger i sin seng. Og det er her en god idé netop at holde fast i at hun ligger i sengen, at I sidder der og læser, men hun skal ligge ned og slappe af imens.
I skal naturligvis overveje om hun i en periode skal puttes lidt senere end hun bliver lige nu. Hvis hun er 1 time om at falde i søvn, så puttes hun måske for tidligt i forhold til, hvor lang og hvor sen en middagslur hun tager. Hun kan også komme ind i en rytme, hvor hun begynder at forvente at putningen skal vare en time - at sådan er ritualet og for at få brudt dette, kan det være en god idé i nogle dage at putte hende så sent, at I er ...
... sikre på at hun ikke kan holde sig vågen i så lang tid. Netop fordi det kan give hende en ny fornemmelse for, at hun jo netop skal sove, når hun bliver lagt i sengen :)
Men ellers så kan det være en god idé at lave noget praktisk på værelset eller lige ude i gangen. I kan altså starte med godnathistorie, kærtegn osv. og derefter kan I så gå ud i gangen, for at hente noget strygetøj eller lignende, som I kan ordne på værelset eller lige uden for døren.
Det er vigtigt at hun kan se jer og I skal således holde jer i nærheden så I kan give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde eller ligge direkte hos hende. Imens I står og stryger kan I således sige "jeg er lige her, nu skal du lægge dig ned at sove, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.
Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Barnet får også en fornemmelse af at man ikke bare sidder og venter på at det skal sove.
Jeres datter kan kalde lidt "Moooaar" og du kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører at det er det hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.
På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet mere rolig ved at være i sin seng.
Så hos jer, vil det altså være en rigtig god idé for det første at prøve putte hende lidt senere, så hun er træt nok til at sove, når hun lægges i seng. Og for det andet, at være i nærheden og signalere tryghed og ro, men også at I har andet kedeligt at tage jer til, når hun skal sove :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

