Annonce

Annonce

Svar: Kaotisk forløb med mad


19. august 2010

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Signe

Det lyder på mig, som om at du har en sulten dreng, som også har været parat til skemad og det var fint at du gik igang. Det lyder dog som om at I har været gået lidt for hurtigt til værks, han har fået for store mængder af gangen og har fået skemad 3 gange dagligt meget hurtigt og det har gjort, at han er begyndt at sige fra ...

Der er dog ingen tvivl om at han har brug for mere at spise og at det ikke længere er tilstrækkeligt bare at få mælk og at det vil være godt at starte op igen. Det er meget fint at I har holdt en pause og det er bestemt vigtigt at du ikke presser ham, men stille og roligt må han gerne begynde at få lidt fastere føde igen.

Jeg vil anbefale dig at du i første omgang starte med at give ham lidt i hånden som han kan sutte på, gumle på, opbløde med spyt, sutte saften ud af. Da han kun er 5 måneder gammel, må du ikke give ham brødskorper og giv ham heller ikke banan, som kan virke forstoppende, men giv ham f.eks. gerne agurk eller en appelsinbåd, både af blomme, fersken eller lignende.

En agurk kan du skære i 1½ cm tykkelse, fjerne kernerne i midten så det bliver til en ring og så kan du sætte ringen på hans tommelfinger. På den måde kan han bedre holde fast om den og styre det selv. Et stykke appelsin, blomme, melonbåd eller lignende må du holde for ham, og lade ham sutte på, det vil motivere ham til at skulle spise igen netop at få lidt at sutte og gumle på.

Giv ham skemad to gange dagligt, hvor du hver gang ...


Annonce

... starter med lidt i hånden og derefter følger efter med skemad. Giv ham ikke mere end ½ dl. grød eller mos - grød til frokost og grøntsagsmos til aften.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 04.30: Ammes eller flaske

Morgen 8: Flaske

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11: Får lidt frugt at sutte på, en agurkering at sidde med og du følger efter med ½ dl. grød med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13.30 som nu

Eftermiddag 16.30: Flaske


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Starter igen med lidt agurk eller frugt at sutte på og du følger efter med ½ dl. grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19-20

I løbet af aftenen, kan han beroliges med en ekstra ammetår efter behov.

Sen aften 23-24: Flaske og sover til næste morgen tidlig, hvor han så ammes eller får flaske igen.

Mit råd er altså at du stille og roligt går igang med at tilbyde din dreng lidt fastere føde igen og at han starter med at få lidt i hånden og lidt at sutte på. Derefter lidt grød eller lidt grøntsagsmos og vand af kop.

Som det er lige nu ammer eller giver du flaske 10 gange i døgnet - det er for meget umiddelbart. Jeg har derfor prøvet at skitsere, hvornår det kan være et reelt behov at få bryst/flaske og hvordan en plan kan se ud - lavet ud fra dine angivne tider.

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre på vej og er konkret nok til at I kan komme videre :)

Rigtig meget held og lykke og fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex

Hofteklik

Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.

Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce