Svar: Når aldrig på toilettet - 2 år, 9 mdr.
Kære S
Jeg synes bestemt at jeres dreng skal have faste toilettider. Og naturligvis ikke på en måde, hvor han "tvinges", men hvor I taler med ham om, at det er vigtigt og hvorfor.
Vi tisser alle sammen på mere eller mindre faste tider i løbet af dagen. Vi tisser som det første når vi står op om morgenen og som det sidste inden vi går i seng. Vi tisser inden vi kører op for at handle eller går en tur og sådanne helt naturlige regler skal også gælde for jeres søn.
I skal ikke spørge ham, om han skal tisse, for så siger han nej og tisser 10 minutter efter. I skal sige "kom vi skal lige tisse inden vi kører!" og så går I alle ud og tisser, fordi det er sådan man gør, det er en regel der gælder både for børn og voksne. Og sådan skal det være hele dagen igennem og det er ikke tvang at lære ham små regler og stille små krav, så når han spørger om han må løbe udenfor at lege, så siger du "Du skal lige gå ud og tisse først, så må du gerne løbe ud og lege bagefter". Helt naturligt, stille og roligt.
Det er usundt for ham at gå med våde bukser, han kan få blærebetændelse som du også selv er inde på, det lugter dårligt og på sigt vil andre børn sandsynligvis også kommentere dette. I kan godt prøve at tale lidt med ham omkring dette, men han er jo stadig så lille at han ikke helt vil forstå det, men det er en god idé at I forsøger at forklare ham, hvorfor toilettider er vigtige.
Fortæl ham at han har en blære, en lille pose, som en ballon, hvor det han drikker kommer ned som tis. Nogle gange så driller blæren og så tisser den inden man ...
... når toilettet. Og drille må man jo ikke, så derfor er I nødt til at hjælpe hans drilleblære med at finde ud af det og det gør I ved at gå på toilettet. Det kan være en god idé på den måde at fjerne skylden fra hans skuldre, det er ikke ham der gør noget forkert, det er drilleblærens skyld, at han ikke altid når det.
Og ja, det kan også sagtens være at han lige nu reagerer fordi han skal være storebror - og stort tillykke med det :)
Han mærker ganske givet at der er ændringer på vej, du er anderledes end du plejer at være, mere træt, bærer ham ikke, kræver måske mere selvstændighed af ham end tidligere og pladsen på dit skød er betydeligt mere trang end før. I taler om babyen, hvor den skal sove, hvad den skal spise osv. og han ved at den er på vej, men forstår ikke hvad det reelt betyder. Uroen og ændringen mærker han dog og det vil han naturligt reagere på.
Man ser nogle gange at børn netop i forbindelse med at der kommer en baby i familien, går tilbage i deres udvikling, ting de tidligere har kunne kan de pludselig ikke mere. Det er en helt normal reaktion på den stor ændring der sker, når man pludselig skal dele mor og far med en anden :)
Pas derfor også på med ikke at stille alt for mange krav til ham lige nu, giv ham lidt ro til at finde sin nye rolle og det er okay at I lige nu hjælper ham, nurser ham lidt ekstra og ikke bare siger "nu er du den store der selv må...", for han er jo stadig en meget lille dreng :)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham fortsat - og med den forestående fødsel :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

