Svar: Rytme og mad - 5 mdr.
Kære "lidt mindre" trætte mor
Dejligt at høre at du har kunne bruge mit tidligere svar og at det har givet lidt ro i den lille familie :)
Når din dreng bliver 6 måneder, vil det være rigtig fint at følge den plan jeg tidligere har sendt dig og det vil her være super godt, at variere hans indtag af forskellige fødevarer så meget som muligt.
Du må gerne give ham grød af de lidt grovere typer, det kan være havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Også brødskorper i hånden vil være rigtig fint - du kan i babykøkkenet her på siden se hvordan du laver netop ristede rugbrødsbjælker og det må han gerne få. Du kan også skære en skive agurk på 1½ cm tykkelse, fjerne kernerne i midten, så det bliver til en agurkering og sætte den på hans finger. Så kan han lettere holde fast på den og bruge sine gummer på den.
Du har naturligvis ret i at nu hvor han har fået tænder, så skal du være ekstra opmærksom fordi han let får bidt stykker af. Derfor må han aldrig sidde med noget i hånden uden at være under opsyn og det er også vigtigt at du udskifter det han sidder med, når det bliver for snasket, så må han få noget nyt :) Sådan noget som æblebåde det er meget hårdt og knækker let, så det ville jeg ikke give ham, men en appelsinbåd vil han f.eks. godt kunne sidde og sutte saften ud af :)
Visse ting er du nødt til at holde for ham og lade ham sutte på imens du holder, det vil være helt fint at gøre det, fordi det stadig er dejligt for ham at få noget at sutte på og det er med til at stimulere ham mundmotorisk - øvelse gør mester :)
Du skal give ham mos som smager af noget, mos som tager udgangspunkt i den mad som I andre spiser. De gammeldagsretter er ofte rigtigt gode og han må få rigtig mange ting.
Du kan lave mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til ham af dem.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Du kan lave maden selv, eller du kan give ham mos fra glas, det er også okay. Du må meget gerne lave lidt sovs med sødmælk og så give ham grøntsager moset med lidt sovs. ...
... Hvis I f.eks. får lidt kødsovs, hvor kødet har stået og små simret på panden i tomatsovs krydret med timian, løg og oregano, så må han gerne få lidt af dette på sine grøntsager. Du kan også give ham indmaden af en frikadelle eller lidt laks lavet i ovnen ned i grøntsagsmosen, så du på den måde tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Det er både praktisk og økonomisk fornuftigt og samtidig også fint netop at lære ham at spise samme mad som I andre :)
I al hjemmelavet mad skal tilsættes 1 tsk. fedtstof i hver portion og derudover også mælk, det er vigtigt at hans mad energiberiges ekstra. Og hvis I bruger meget salt, så bør du tage mad fra til ham før du salter eller alternativt gå over til at bruge bordsalt.
Du kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give ham fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer ham.
Mælkebehovet fylder stadig mere end indtaget af fast føde og det er fortsat vigtigt at han får skemad, når han vågner og mælk inden han skal sove - jvf. tidligere plan. :)
Du må gerne øge ham i mængde, så han stille og roligt kommer op på at spise 1 dl. 3 gange dagligt, men det er vigtigt at du øger ham stille og roligt, så han kan følge med. Hvis du giver ham for meget skemad, så risikerer du at han pludselig lukker munden og slet ikke vil have det, du kan også risikere at han ikke drikker mælk nok og at han får problemer med forstoppelse. Så det er vigtigt at finde balancen mellem at give ham skemad og samtidig også sikre hans mælkeindtag og derfor kan du ikke bare overlade det til ham at spise det han vil, du er nødt til at styre det lidt :)
Jeg vil anbefale dig at købe sundhedstyrelsens bog "Mad til spædbørn og småbørn" som du får på apoteket. Og brug så også babykøkkenet her på siden som inspiration til hvordan du laver mad til ham :)
Og ja - tænder kan give meget uro, især lige der hvor de bryder igennem. Nogle gange er de første tænder værst, det gør rigtig ondt på barnet, andre gange opdager man slet ikke at de er på vej, men overraskes over at de pludselig bare er der ... andre gange er kindtænderne de værste .. Igen faste regler her :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

