Annonce

Annonce

Svar: Gulerodsstykker galt i halsen


26. august 2010

Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære J.

De fleste børn vil først omkring 1½ års alderen kunne tygge godt nok til at de kan begynde at spise råkost og andre hårde fødevarer ... og du har naturligvis ret i at der er forskel på om man har fire tænder eller 12 tænder - selvom gummerne er hårde så er det alt andet lige lettere at tygge med kindtænder end uden.

Der sker umiddelbart ikke noget ved at barnet får en lille smule råkost, kerner og lignende, som barnet har svært ved at tygge. Hvis barnet ikke tygger maden, men mere eller mindre bare synker den, så vil den komme ufordøjet igennem systemet. Det er derfor begrænset, hvor meget jeres dreng kan optage af gulerodsstykkerne, når han spiser dem .. Han må altså gerne få det, men hvis han ikke kan tygge det, har han ikke den store ernæringsmæssige fordel ved at få det. Dertil kommer at alt for meget mad, som børn ikke kan bearbejde ved at tygge det, kan give problemer med løs mave.

Jeg kan ikke se hvor store stykker gulerod de giver - umiddelbart lyder det ikke som om at det er særligt store stykker og der er jo også god træning i at lære at spise gulerødder ... I skal naturligvis sikre jer at han ikke får så store stykker, at han kan få dem galt i halsen, hvis han ikke ...


Annonce

... kan tygge dem. Det må ikke kunne give en farlig situation.

Med hensyn til havregrød og morgenmad, så er det naturligt at han nogle gange har brug for noget andet. Alle former for grød kan bruges og du kan forsøge med variation af grød. Grød er en god starter på dagen og giver mæthed langt op af formiddagen.

Du kan også prøve med almindelige havregryn med lidt sukker og mælk, så han ikke længere får det som grød, men får det som det er og som du sandsynligvis selv ville spise det. Igen gælder, at han naturligt har lettere ved at optage grøden, men havregryn er okay med mælk - det opbløder dem også.

Havregrynsboller er også godt, du kan finde en opskrift på disse i babykøkkenet her på siden. De er gode til både børn og voksne :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Og så er surmælksprodukter en god mulighed, de mætter dog ikke så længe og du bør se dig godt for - tjek sukkerindholdet. Gå ud fra at hvis der er mere end 10g sukker pr 100g så er produktet uegnet som morgenmad - det gælder også de forskellige morgencerealier man kan købe. Mange af dem er fyldt med sukker.

Minifras kan være en mulighed - også på en yoghurt naturel :)

Håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Fortsat god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce