Svar: Cykle
Kære Mor
Det vil være meget tidligt at sætte et barn i en cykelstol, når han kun er 6 måneder gammel ... for tidligt synes jeg. Også selvom Villads lyder til at være rigtig godt igang motorisk.
Han er simpelthen ikke stærk nok i ryggen til at kunne sidde op i længere tid og i en cykelstol, vil han naturligt ikke kunne falde til siden eller lægge sig ned når han bliver træt, men vil derfor risikere at sidde og 'dingle' og det er ikke godt for ham. Samtidig vil han jo ofte netop sove, når I går frem og tilbage og det er synd for ham, hvis han skal sidde og sove i ...
... en cykelstol ...
Så selvom du synes I lige nu bruger lang tid på transport frem og tilbage og storebror er irriteret over ikke bare at kunne cykle af sted - ja så vil jeg altså anbefale at du venter med at sætte Villads i en cykelstol til han er 9 måneder gammel.
Måske kunne du tage løbeskoene på og så løbe med barnevognen - så skal Elias ikke vente så meget, Villads kan ligge i sin vogn og mor får motion ... Det kommer naturligvis an på hvilket type vej I går på, når I går, trafik osv. men en tanke, en mulighed :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

