Svar: Håndsprit - 23 mdr.
Kære Mor
Jeg synes det kan være ganske udmærket at bruge håndsprit til sine børn, når man ikke lige har adgang til håndvask. Og du kan godt købe håndsprit eller håndgel, der er svanemærket og dermed skånsomme for både hud og miljø.
Håndsprit bruges dog kun, når hænderne ikke er synligt forurende. Hvis man har synligt beskidte hænder, så bør man altid vaske hænderne i vand og sæbe.
Effekten af både håndsprit og håndvask afhænger af hvor meget tid man bruger på det og hvordan man bærer sig ad. Små børn har faktisk ofte brug for hjælp til at få vasket deres hænder ordenligt, ellers vil der naturligt være steder på hænderne, som de ikke får gjort ...
... rent.
Håndsprit har den fordel at det virker bedre end håndvask, det reducerer antallet af bakterier bedre. Samtidig er det hurtigere end at vaske hænderne korrekt og så er håndsprit ofte også mere skånsomt for hænderne fordi håndsprit ofte indeholder glycerol der virker som hudplejemiddel, hvor sæbe affedter huden. Og så er det jo praktisk fordi man kan spritte hænder uanset hvor man er og det pludselig er nødvendigt.
Så når I er på tur eller opholder jer steder, hvor I ikke lige har mulighed for at komme i nærheden af en håndvask, så synes jeg det er ganske fornuftigt at bruge lidt håndsprit en gang imellem - især nu hvor vi går forkølelsestiderne i møde.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder

