Annonce

Annonce

Svar: Rejse - sovevaner og tidsforskelle


27. august 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Pia, Fabio og lille Lua

Tak for brevet - jeg vil meget gerne dele et par tanker med jer :)

Børn i 7 måneders alderen vil naturligt have brug for 4 flasker dagligt, for at få deres behov for mælk og væske dækket. Disse flasker vil ligge bedst tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er således flaskerne om formiddagen og om eftermiddagen der forsvinder først og i stedet erstattes med mellemmåltid på disse tidspunkter.

Når barnet er 8-9 måneder gammel trappes ned til 3 flasker i døgnet - disse ligger ofte mest hensigtsmæssigt aften, sen aften og tidlig morgen eller aften, sen aften og inden middagslur.

I 10 måneders alderen gives 2 flasker dagligt (svarende til ca 400ml, som sikrer barnets behov for jern indtil 12 måneder) og disse to flasker ligger bedst aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten.

Det er derfor urealistisk at tro, at børn kan sove fra kl. 20 til næste morgen tidligt uden at få mælk. Mælken udgør et helt naturligt behov og er vigtig for børn og det er helt naturligt at give flaske aften og sen aften i meget lang tid. Flaske tidlig morgen kan man så vurdere behovet af, nogle børn kan klare sig uden og starte dagen med morgengrød, andre vil have brug for den.

At sove igennem med den alder jeres datter har nu vil være at sove mellem 5-7 timer uden at få mælk. Det vil sige, at det vil være helt naturligt at give hende flaske aften kl. 20 igen omkring midnat og så igen tidlig morgen måske kl. 06. Du skal ikke have dårlig samvittighed over at tilbyde hende dette, det er et helt reelt behov!

Jeg er altså ikke enig i at hun ikke skal have sin flaske kl 24 - det synes jeg bestemt at hun skal og også flasken tidlig morgen er god at bibeholde lidt endnu. Men morgenflasken kan stille og roligt udgå, hvis det er den I fornemmer forsvinder bedst og her hun bedst kan nøjes med lidt vand.

Det er helt naturligt at hun stadig vågner op, har brug for hjælp til stillingsskift, beroligende ord og kærtegn, for at kunne sove videre igen. At hun ikke har brug for mælk mellem ...


Annonce

... kl. 24 og 05/06 er en ting, men beroligelse og tryghed kan hun stadig have brug for :)

Med hensyn til tidsforskel og flyrejse, så er det generelt en god idé at forsøge at køre hende ind i en rytme, som passer der hvor I er på vej hen. Stil dit armbåndsur på Brasiliens lokale tid og forsøg allerede på vejen dertil, at indpasse lillepigens spise og sovetider til dette.

Måltiderne, lys og mørke har meget at sige i forhold til påvirkning af det indre ur og det er vigtigt at du forsøger at få hende til at spise, når det er lokal spisetid. Ligesom det vil være godt at sove på flyet, så hun ikke bliver helt ulykkelig, men samtidig også forsøge at holde fast i at hun når I ankommer om aftenen kl. 18 naturligt får aftensmad, leger lidt, snakker med familien og derefter kommer i seng, som var det en almindelig aften hjemme.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

I skal bestemt ikke ændre på hendes behov for flasker og mad fordi I rejser til Brasilien. Og hvis det er varmt dernede, vil hun måske have ekstra meget behov for væske og have behov for at få en ekstra flaske en gang imellem og det skal hun naturligvis have :)

Det vil være meget passende at arbejde på en rytme, hvor hun får flaske aften, sen aften og inden middagslur, når hun bliver 8-9 måneder og I er hjemme igen. Du behøver ikke arbejde på dette før da. I Brasilien skal I bare nyde det hele og gøre det som fungerer :)

Med hensyn til det lille guldarmbånd, kan din datter så ikke få det på, hvis I skal ud at spise en aften eller lignende, hvor hun så 'bliver klædt om' og har det på i nogle timer og når I så er hjemme og hun skal have nattøj på, så kommer smykket naturligt af igen ... Hvis du vil glæde farmor rigtig meget, så kan du også give lillepigen smykket på inden I lader, så hun har det på, når I mødes :) Og så må du naturligvis være ærlig og sige, at det betyder rigtig meget for dig og at du er lidt nervøs for at bruge det, hvis hun nu taber det eller det går i stykkker.

Det lyder skønt med en rejse til Brasilien og det lyder også som om at familien der venter jer med spænding :) Rigtig god rejse!!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce