Svar: Grøn afføring og skrigeture
Kære Camilla
Når man skifter ble på sit barn, så lægger man naturligt mærke til hvordan afføringen ser ud og man ser meget hurtigt, hvis der er de mindste forskelle. Derfor er afføringsproblemer og udseende af afføring noget som de fleste forældre bekymrer sig om ... Det er dog her vigtigt at sige, at afføringen hos små børn kan se meget forskellig ud og det som er vigtigst, er at barnet trives, udvikler sig og tydeligvis har det godt.
Som du beskriver det, så lyder det som om at din datter har lidt problemer med sin mave. Ikke så meget fordi afføringen er grøn, men mere fordi hun græder, virker til at have ondt og tydeligt er generet af maveproblemer. Det at hun er ked af det, er naturligvis en faktor som du ikke bare kan overhøre ...
De første ca 2 måneder vil barnets afføring normalt være gul, herefter får ca 1/3 af alle børn grønlige afføringer og når barnet begynder med skemad, så skifter afføringen atter farve og bliver mere brun. Farven på børns afføring afhænger dels af maden barnet spiser, men også af bakteriefloraen, - f.eks. er lactobacillus bifidus dominerende hos de brysternærede børn.
Når afføringen bliver grøn så skyldes det først og fremmest at bakteriefloraen omdanner galdefarvestoffer til netop en grønlig farve. Afføringen kan være grøn som pesto, den kan også være helt mørkegrøn og i sjældne tilfælde så mørk grøn at den næsten virker sort.
Børn der ernæres med modermælk vil have hyppigere og ofte også tyndere afføringer end børn der ernæres med modermælkserstatning. Derfor vil du naturligt også se og fornemme forskel alt efter om du ammer eller giver flaske og netop når du gør begge dele vil forskellen være meget tydelig :)
Nogle kvinder oplever, trods det at ingen undersøgelser har kunne bevise dette, at det de spiser påvirker deres mælk i en sådan grad, at barnet kan få problemer med mavekneb. Det ...
... er især meget krydret mad, rå løg, grønkål, større mængder chokolade eller f.eks. spinat, der har ry for at kunne give børn mavekneb. Hvis du mistænker at du spiser et eller andet, som kan gå i din mælk og påvirke din datter, så synes jeg du skal prøve at fjerne det pågældende fra din kost i nogle dage og så herefter prøve at indtage det igen og så se, hvad reaktion du får.
Nogle familier oplever også at D-vitaminerne kan give mavekneb og her kan det anbefales at forsøge med ACD dråber i stedet, da de er opløst i en anden form for olie, som barnet måske bedre kan kapere ...
Det er også sådan at modermælk består af flere forskellige dele, hvor den første del af mælken er mere tynd og vandholdig og den sidste del er mere tyk som fløde. Hvis barnet har tendens til at spise kortvarigt på hvert bryst, så vil barnet naturligt få en forholdsvis stor mængde af den vandholdige mælk og det kan give ekstra uro i maven. Hvorimod, hvis barnet spiser længere og mere effektivt på et bryst af gangen, så når barnet bedre ind til den lidt federe mælk, som ligger tungere i maven og som også giver mere ro i maven.
Nogle bør spiser også meget uroligt ved brystet. De spiser lidt, slipper, tager fat, dier igen, slipper og tager atter fat. Når de har svært ved at holde vacuum længerevarende og slipper hyppigt, så sluger de ofte også mere luft og det kan igen give mavekneb.
Der kan således også godt være en sammenhæng mellem varigheden af amning og også måden barnet spiser på - og så det faktum at barnet får mere ondt i maven. Derfor kan det også nogle gange være sådan, at barnet måske virker mere roligt, når de får en flaske. Barnet spiser her måske uden at slippe, får en forholdsvis stor mængde mælk ud på en gang og få også mælk som mætter lidt mere end modermælk.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.