Annonce

Annonce

Svar: Ikke interesseret i potten


29. august 2010

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære tvillingemor

Det er altid bedst at begynde renlighed, når man kan gøre det i et samarbejde med barnet og det lyder faktisk ikke som om at dine børn lige nu er særlig samarbejdsvillige ...

Dertil kommer at de jo skal være fysiologisk parat og her er det en forudsætning at de kan holde sig tørre i 3 timer. Hvis de ikke kan dette, så er det for tidligt at forsøge renlighed.

Det er også sådan at der er 3 faser i det at blive renlig. I første fase kommer barnet og beder om at få en ren ble på, barnet er opmærksom på at der er noget i bleen, som ikke er behageligt og beder om at få den skiftet.

I anden fase, kommer barnet og siger til, når det sker. Barnet tisser og udbryder "nu tisser jeg" eller kigger på dig og signalere med sit kropssprog "se hvad jeg gør, se hvad der sker nu" ...

Og i tredje fase når barnet så at sige til lige inden - "jeg skal tisse, nu!" og man må så skynde sig af sted på toilettet.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev vurdere, hvor dine børn er henne i denne proces, for det lyder umiddelbart som om at de har kunne finde ud af det i en uges tid - men det lyder samtidig også som om at det måske er lykkes, fordi du har sagt dem på potte eller toilet tilstrækkeligt mange gange til at de har kunne der og ikke gjort i ble eller bukser ... Det lyder lidt som om at det er jer forældre der har forsøgt og som har ment at det var tid, mere end det har været drengene selv der har ville og har vist interesse ...

I hvert fald er interessen der ikke lige nu og det lyder for mig som om at du skal give drengene ble på og give dem en pause fra det pres renlighed er. Lad være ...


Annonce

... med at tale om det, lad være med at gøre det til noget særlig, giv dem ro.

De ved godt at du som mor, gerne vil have de bruger potte eller toilet, den har de fanget og de vil som udgangspunkt gerne gøre det, som gør dig stolt og glad ... men lige nu lyder det ikke som om at de magter det og du er derfor nødt til at tage det fuldstændig roligt og afslappet for at få dem til at interessere sig for det igen og selv vise behov, selv give udtryk for at nu vil de gerne prøve.

Jeg er ikke tilhænger af at man tager bleen af for tidligt, men mener derimod at det er vigtigt at beholde bleen på og så indføre faste toilettider. Netop få barnet til at tisse på tidspunkter, hvor vi andre tisser - om morgenen, om aftenen, inden vi kører ud af døren osv. Jeg er også tilhænger af at man går på toilettet sammen med sine børn, så de ser hvad der foregår og så det at gå på toilettet er noget helt naturligt som alle gør - det er ikke farligt, specielt eller noget særligt. Så når I siger "kom vi går lige ud og tisser inden vi kører!" ja så gør I det. Det er ikke noget I bare siger, det er noget I gør, som noget helt naturligt i denne verden.

Børn spejler sig i deres forældre og vil normalt gerne gøre det de ser vi gør - men altså først når de er parate til det :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Læs bøger om emnet, når der er gået lidt tid, for atter at få dem sporet ind på at det at smide bleen og gå på toilettet er interessant. Men lige nu, hold lav profil, giv dem ro.

Og så afvent at de har bedre fysiologisk kontrol og har lyst til at samarbejde omkring det ....

Rigtig meget held og lykke med dem begge fortsat :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Hormonbehandling

Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.

Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.

Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce