Svar: Læspen?
Kære Camilla
Rigtig dejligt at høre fra dig og dejligt at høre at det går så godt med begge drenge :)
Læspen er som du beskriver, når barnet har en fejldannelse af S-lyden. Læspen skyldes at barnet bruger tungespidsen og læberne forkert og der findes mange forskellige former for læspen. Tungespidsen kan gå ud over læberne, som du beskriver, men man kan f.eks. også læspe fordi tungen sættes bag de øverste fortænder, eller fordi tungen drejes til siden, så der kommer luft ud ved siden af tungen. Nogle læsper også fordi de løfter tungen op mod ganen og andre fordi de løfter tungspidsen stejlt opad uden at den når at berøre ganen.
For at kunne sige et perfekt S skal tungespidsen være placeret lige bag ved fortænderne og din dreng læsper altså fordi han har problemer med sin tungemuskulatur, sin evne til at placere tungen rigtigt.
Nogle børn ...
... læsper i den periode, hvor de får mange tænder og her forsvinder læspen ofte af sig selv, når tandskiftet er afsluttet. Men med den alder din dreng har, så har han jo fået alle sine mælketænder og derfor kan det i forhold til dette ikke anbefales at se tiden an ...
Jeg tænker derfor - hvis det var mit barn, så ville jeg kontakte en talepædagog - en logopæd som er uddannet specielt til at vurdere børns sproglige udvikling. Jeg synes ikke der er grund til at vente til kort før han skal i skole, hvis man allerede nu kan gå ind og korrigere hans sprog ved at lave nogle simple øvelser og lege det mere eller mindre ind. Det skal naturligvis ikke gøres til et større problem, men tal med en talepædagog omkring det, så får I også præcist at vide, hvordan I skal forholde jer og hvornår man mener en ekstra indsats vil være godt :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

