Brev:
Hvordan får vi vores datter til at sove?

Kære Helen
Så blev det også vores tur til at spørge dig til råds.
Vi har en datter på 1 år (bliver hun her d.09.09). Hun er en sød, sjov, glad, dejlig og dygtig pige.
Hun er godt med motorisk og har kunnet gå i knap en måned. Derudover har hun gået i vuggestue i cirka to måneder - og det går rigtig godt (hun græder cirka ti sekunder ved aflevering).
Vores problem er, ligesom hos mange andre, i forhold til hendes søvn.
Vi føler at vi altid går et skridt frem og fire tilbage.
Vi har altid en helt fast rutine. Hun kommer i bad, vi leger stille, hun får godnat-grød og kommer i seng mellem 19.30 og 20.00. Hun er begyndt kun at sove én gang om dagen - og det er i vuggestuen. Vi ved derfor at hun er rigtig godt træt når hun skal i seng.
Når vi kommer ind på hendes værelse med hende, fortæller vi hende, hvad der skal ske. Det er noget i retningen af "Sikke en spændende dag du har haft, du har hygget dig i vuggestuen og nu skal du til at sove, så synger mor en sang for dig".
Hun ligger sig altid pænt ned, og vil egentlig gerne sove. Vores problem er imidlertid, at hun vil nusse/nuldre/nappe vores hånd/arm indtil hun sover. Det kan tage alt fra fem minutter til en halv time. Når hun så endelig sover, så tror man lige at man kan få lidt alene-tid - men nej!
Der går som regel ikke megen mere end mellem et kvarter og en halv time før hun er vågen igen. Så går vi ind og putter hende igen. Og igen må vi sidde der mens hun nusser/nuldrer/napper os i hånd/arm. Tror du hun er vågnet fordi hun føler sig "snydt" over at vi er gået og armen er væk? (vi har prøvet siden hun var cirka otte måneder at erstatte armen med klud/bamse, men det virker ikke).
Nå, men sådan går det som regel fra klokken ...
... 20.00 til 22.00/23.00 tiden. Ved den tid går vi som regel selv i seng. Her er det så at hun vågner igen. Og denne gang kan vi ikke få hende til at falde i søvn igen. Hun pyldrer og rejser sig op indtil vi til sidst ender med at tage hende med ind i vores seng (vi er jo også selv trætte og orker ikke at sidde endnu en halv time). Og hvis vi tager hende med i seng, lægger hun sig til at sove med det samme - med få undtagelser. Og så sover hun som regel hele natten.
Vores spørgsmål er mange, men nu prøver jeg lige at samle dem til noget der er overskueligt at svare på.
Bør vi putte hende på en anden måde? Og hvis ja, hvordan? Vi har før prøvet at gå fra hende i et kort øjeblik (cirka et/to min.) Hun bliver MEGET ked af det, og til sidst er hun slet ikke til at trøste med mindre vi bliver inde hos hende. Og vi er meget bløde, og ikke ret vilde med at lade hende græde. Og vi synes heller ikke det kan være meningen at hun skal græde - hvis det nu er fordi hun er utryg.
Men vi vil jo super gerne have vores aftener tilbage + vores seng uden hende. Så hvordan søren får vi hende til at sove igennem? og hvordan får vi hende til at sove om aftenen - altså, så vi ikke skal ind til hende hele tiden? Eller er det os der bare skal være tålmodige og satse på at det kommer af sig selv?
(Hun har prøvet at sove igennem cirka fem gange + sovet til 02.00 tiden cirka ti gange. Men det er som om, at det har været mere held end rytme. Så som jeg skrev helt i starten, så har vi ofte haft følelsen af, at vi går et skridt frem og fire tilbage. For hver gang hun har sovet godt, når vi at tænke YES, for så at få nogle rigtige øv-dage de efterfølgende dage).
Vi håber du kan hjælpe.
Venlig hilsen
mor og far til en skøn pige
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder