Brev:
Nægter at spise - 6 mdr.

Kære Helen
Jeg har en datter der er 6 1/2 mdr. Hun begyndte at få smagsprøver da hun var 5 mdr. Jeg synes jeg har fulgt alle anvisninger og er startet med simpel risgrød med pære mos midt på dagen.
Efter nogle uger flyttede jeg det frem til om aftenen for, at hun skulle blive mere mæt og være nemmere at putte. Det skal siges at vi på daværede tidspunkt havde en datter der har sovet hele natten siden hun var otte uger gammel. Hun vågnende nu en gang om natten og var senere og senere til at falde i søvn om aftenen. Det gik egentligt meget godt, men pludselig ville hun ikke spise grød en uges tid. Det skyldes tænder, tror jeg?
Da hun kom i gang med at spise igen koblede jeg ret hurtigt et måltid mere på, for jeg synes hun skulle ammes meget og blev ikke mæt af min mælk. Hun fik ris eller hirsegrød til frokost og sød kartoffel med lidt kartoffel om aftenen plus 6-7 amninger fra tidlig morgen til aften. (Nat 1 amning)
Da jeg synes det begyndte at gå nogenlunde godt med de to måltider koblede jeg øllebrød på om morgenen. Det var hun rigtig glad for og spiste veltilpas.
Nu er det ca. to uger siden, at hun synes fast føde var et hit. Nu græder hun, når hun ser skeen og snerper munden sammen og ...
... prøver at tage det ud af munden med sine små fingre, som det lykkes mig at få sneget derind.
Hun vil rigtig gerne drikke af kop: Jeg har de sidste par dage forsøgt at tage amninger væk midt på dagen, så hun bliver mere sulten. Hun er blevet tilbudt alt det hun kan drikke af vand og modermælk.
Døgnrytme nu: mellem kl. 3 og 4 amning, kl. ca. 7 havregrød med æble/pæremos, kl. 9 amning kl. ca 9.30 formiddagslur sover ca. 2 timer, kl ca. 12 havregrød eller øllebrød med modermælkserstatning fra kop. Om eftermiddagen sover hun nogle små korte afbrudte lure.
kl 16 amning, kl 18 kartoffelmos med sød kartoffel med vand fra kop.kl. ca 19.30 amning. (puttes efter aftenamning).kl 23 amning, kl 1 amning.
Jeg synes det er svært at tage natamningerne væk, når jeg ved hun ikke har fået noget der mætter i løbet af dagen.
Alt det faste føde i løbet af dagen vil hun ikke have, så fra 9-16 (de sidste 2 dage) får hun kun noget at drikke. Jeg er noget frustreret, for min mand har barsel om fire uger.
Hun har næsten ti tænder, så det har drillet hende med ømme gummer, men det kan vel ikke være hele årsagen.
Hvordan får jeg hende i gang med at spise fast føde igen?
Med venlig hilsen
Pernille
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder