Svar: Vedr. grødstart
Kære Elisas mor
Det anbefales at man ikke starter med grød før barnet er 4 måneder gammelt og det betyder her ikke noget, at barnet er født 10 dage over tid ...
Det handler om at barnet skal være fysiologisk parat i sin mave og tarm, have dannet de enzymer der er nødvendige for at kunne nedbryde fastere føde. Barnets evne til at optage næring fra mavetarmkanalen er ikke fuldt udviklet fra fødslen, men det sker gradvist i løbet af det første leveår. Og det er vigtigt at tarmen kan udvikles og tilpasse sig og først i 4-6 måneders alderen vil tarmen udskille tilstrækkeligt med enzymer til at sikre en effektiv fordøjelse af en større mængde stivelse, som skemad jo er.
Så selvom din datter virker sulten og parat, så er det altså stadig vigtigt at hun får mælk og først når hun er mellem 4-6 måneder gammel, kan du så begynde med skemad.
Det er samtidig vigtigt at du starter meget langsomt op, netop fordi hendes mave og tarm skal kunne følge med. Jeg anbefaler at man altid starter med skemad om dagen, f.eks. til frokost og kun giver 4-5 skefulde af gangen. Også selvom hun viser tegn til gerne at ville have mere, så er det vigtigt at du holder igen og styrer hvor meget hun får.
Hun øges langsomt hen over flere dage og først, når hun kan spise en lille dl. og det går fint og uden problemer, så starter du op med ...
... måltid nr. 2 som så ligger om aftenen. Hun skal stadig have ligeså meget mælk som hun plejer at få, skemaden kommer ud over den vanlige mælkemængde de næste mange måneder endnu :) Hvis hun starter med skemad når hun er 4 måneder, så vil hun sandsynligvis være klar til at få 2. måltid, når hun er 5 måneder gammel - det er vigtigt at give det tid :)
En plan for dagen, til et barn på 4 måneder, kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, vågner evt. med en lille ekstra amning og dagen begynder
Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Forsøg med lidt grød af ris, majs, hirse, boghvede eller quinoa, giv 4-5 skefulde, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16-16.30: Ammes
Sover dagens 3. lur
Aften: Ammes mere eller mindre efter behov, spiser ofte hyppigt om aftenen. Ammes eller får en flaske og puttes til natten ca kl. 20 - tidspunktet varierer igen efter hvor sent den 3. lur ligger
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvordan I kommer videre og hvad I kan forvente lige nu :)
Se også babykøkkenet her på siden, hvordan du kan lave den første grød :)
Rigtig meget held og lykke med hende og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt

