Svar: For god appetit - 3 mdr.
Kære Marie-Louise
Din dreng vil have brug for mellem 1100-1200 ml væske (mælk) dagligt med den vægt han har - væskebehov beregnes ud fra barnets vægt så længe de er under 4 måneder :)
Det lyder meget fint, at jeres dreng spiser 5-7 flasker dagligt og at der er ca 200ml i hver flaske. Nogle dage har han brug for mere end andre dage og det er selvfølgelig helt okay. Børn skal når de får flaske, naturligvis have lov til at selvregulere ligesom hvis de fik bryst.
Men, når det er sagt, så er der en tendens til at børn der får flaske kan risikere at overspise. Det skyldes blandt andet at det er betydeligt lettere at spise af en flaske, end det er at spise af et bryst og barnet får ofte derfor lidt mere mælk via flasken end de ville gøre via brystet.
Det kan derfor være udmærket at du ikke giver ham mere end f.eks. 180-200ml i hver flaske og så erstatter flasken med en sut, når han har spist op, så du sikrer dig at han ikke bare spiser en stor mængde, fordi han kan - men at det er fordi han har behov. ...
...
Det er også sådan at et flaskemåltid ofte overståes på kort tid, hvor en amning trækker ud og kan vare det dobbelte eller mere og det er vigtigt at barnet netop får lov til lige 'at slå mave' og begynde at føle mæthed - og også her kan sutten være en god hjælp.
Du fortæller at han sover fra 19.30-06 - det er helt usædvanligt for hans alder - nyd det og indstil dig på at det ikke varer ved ... :) Så er du forberedt :) Lige nu, hvor han sover så meget om natten vil han naturligt skulle spise mere om dagen, på sigt, når han begynder at spise skemad om dagen, så vil han naturligt skulle sikre sit mælkebehov ved også at få en flaske omkring midnat. Det vil være et helt reelt behov. Det vil også gøre, at hans indtag af mælk i hver flaske bliver sat lidt ned, hvis han får flaskerne fordelt mere over døgnet, end de lyder til at være lige nu.
Så på sigt vil I højst sandsynligt opleve nogle ændringer, men lige nu lyder det helt fint og helt okay det du fortæller :)
Fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

