Annonce

Annonce

Svar: Være hjemme indtil 3 år


4. september 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mette

De fleste børn vil først når de er omkring 2 år begynde at lege sammen med andre børn. Det er først i den alder, at barnet begynder at lege "rolle-lege". Indtil da vil børn lege mere ved siden af hinanden end de vil lege sammen.

At børn bliver passet ude meget tidligt ser jeg som en nødvendighed i forhold til måden vores hverdag normalt er skruet sammen på. I Danmark vil de fleste forældre af økonomiske årsager begge være nødt til at arbejde og samtidig - hvis man vælger at gå hjemme med sit barn, ja så er der jo ikke andre hjemme. Børn kan ikke som for 40 år siden bare "løbe ned i gården og lege" for der er ingen børn i gården, de er alle i pasningsordning ...

Jeg synes det er meget fint det du fortæller. Du har allerede gjort dig en masse overvejelser omkring, hvordan du kan aktivere S. i hverdagen, du går til babysvømning, rytmik, mødes i mødregruppe og taler med forskellige i lokalområdet - det lyder umiddelbart som om at S. fint kan blive aktiveret det næste lange stykke tid.

Som det er lige nu, har han ikke behov for andet. Han behøver ikke blive sendt væk fra hjemmet 8 timer hver dag eller mere. Det er bedst for ham at være sammen med sin mor og lave ting med dig - og det er rigeligt for ham, at I netop gør de ting I gør - mere behøver han ikke med den alder han har. Det er fint.

Man kan naturligvis diskuterer behovet for at komme ud og lege med andre børn og prøve at være alene med andre børn og voksne (uden mor ), når han bliver 2-3 år og det må I så se til den tid. Hvad I skønner bedst afhænger også af, ...


Annonce

... hvad fremtiden i øvrigt bringer, hvordan du synes det går med at aktivere ham, hvordan du har det med at skulle gå hjemme, hvorvidt du bliver gravid hurtigt og I får en lille en mere osv. Der er mange faktorer som spiller ind og som I ikke kan planlægge jer ud af lige nu.

Man må til den tid også overveje, hvornår I påregner at skulle tilbage til DK. Måske vil det kun være få måneder han skal være i en institution i USA og så kan det være for stressende og for stor en omvæltning for ham at blive kørt ind der, for derefter at skulle flytte til DK og finde ud af at være i børnehave her - det er jo to vidt forskellige verdener og vil være et stort spring for ham. Modsat, vil han måske også profitere rigtig godt af at have været ude blandt andre børn og voksne og have den ballast med sig, når I vælger at flytte til DK - igen, det må tiden vise.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle børn og forældre nyder virkelig at gå hjemme sammen de første år og det er skønt for alle parter og så synes jeg bestemt at man skal gøre dette. I andre dur det ikke at være så intenst sammen i så lang tid, og så er det bedre at sende barnet i institution og for forældrene at arbejde, så alle får nye og andre stimuli og hele familien trives bedre ...

Igen, han er så lille at det må tiden vise. Lige nu har han det super fint med at være sammen med dig og de ting I gør. Du har det rigtig godt med det og er lykkelig over at du netop har den mulighed og ikke skal sende ham ud til andre. Det er super - ingen grund til at lave om på det :)

Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce