Annonce

Annonce

Svar: Hvordan får jeg ham til at drikke vand?


4. september 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære C

Det kræver øvelse at lære at drikke af en kop, det er meget fint at du forsøger med et snapseglas fordi det netop passer til din drengs lille mund - men stadig er det en helt anden teknik end at skulle die ved brystet.

Vand gives til måltiderne og du må også gerne give lidt ind imellem, men ellers er det stadig brystmælken der skal dække hans væskebehov og hans mælkebehov er stadig stort. De fleste børn vil i 6 måneders alderen stadig have brug for 6 amninger eller flasker dagligt - derudover vand af kop og så skemad.

En plan for dagen til et barn på 6 måneder ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes også lidt frugt om eftermiddagen, vand af kop.

Powernappen springes ofte over

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Suppleres igen med lidt brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske og begynder nu at sove uden mælk indtil næste morgen ...


Annonce

... tidlig.

Hvis du tilbyder din dreng vand eller mælk efter ovenstående plan, så må du stole på at han tager imod hvis han har brug for det og drikker det han har behov for ...

Det er her også vigtigt at du holder mængden af skemad nede, så der netop stadig er lyst og brug for mælk inden han skal sove. Hvis han spiser for store mængder skemad, vil han sandsynligvis afvise bryst eller flaske. Det er derfor bedre at give ham 3/4 dl grød eller mos og han så drikker sin mælk end det er at give ham 1-1½ dl. grød eller mos og han så ikke indtager mælk (= væske nok).

Du skal vurdere om han får væske nok ved at se på hvordan han tisser - urinen skal være klar og må ikke være gul og ildelugtende. Den kan godt være mere koncentreret om morgenen, når du skifter ham, fordi han ikke er blevet skiftet hele natten, men i løbet af dagen skal han have fine tissebleer med klar urin.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hans afføring må godt være mere formet nu, hvor han er begyndt med fastere føde, man han bør ikke have hård afføring. Det må ikke virke svært for ham at komme af med.

Det er vigtigt at du bliver ved med at forsøge med snapseglasset, men dur det ikke så prøv med en gammeldags tudkop, af den slags hvor vandet løber ud, når koppen tippes. Det kan gøre det lidt lettere for ham at styre det og på sigt kan tuden pilles af koppen og han kan så drikke af koppen som vi andre :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce