Brev:
En meget sulten dame

Kære Helen
Så har vi atter brug for din indsigt.
Lillesøster Marie er lige blevet 1 år, og har kravlet i den sidste måned. Hun er en stor dame - ca. 12 kg - men man kan se at kravleriet har reduceret maven, og hun kæmper allerede nu for at komme op at stå.
Jeg er klar over at en kampvægt i den størrelse ikke er den bedste belastning for benene, og vi pacer hende på ingenmåde mht at gå - det kommer, når hun ikke gider kravle længere. Men kravleriet - og måske også vuggestuestart, der faldt for en måned siden - har givet os en lille udfordring: Hun er smaddersulten!
Vi havde ellers droppet natflasken for nogen tid siden, efter råd fra SP, der mente at det gjorde hende for tyk, og Marie sov sådan set også ok uden den. Men nu hvor hun er startet i vuggestue, kan vi ikke nå at fylde nok mad på hende ila dagen, og må derfor ty til en ekstra flaske om natten. Vi er typisk hjemme fra institution ved 16:30-17:00 tiden. Her får pigerne en snack i form af ...
... grøntsager, en grovbolle, lidt youghurt eller andet.
Vi spiser typisk 17:30-18:00, og de bades efter aftensmaden. På det tidspunkt er Marie godt træt efter en lang dag, med mange indtryk, og det er ikke altid vi kan nå at give hende grød, før hun går mentalt omkuld. Hun bliver som oftest puttet med en flaske på 210 ml nan2, som hun tager det hele af, og så er der udsolgt kl. 20.00. Den seneste måned er hun så begyndt at melde sig igen ved 4-tiden, eller lidt før.
Har vi udfaset natflasken for tidligt, er det ok evt. at give vælling om natten, og skulle man overveje at skifte til Nan3? Og hvornår skal flasken egentlig helt ud af billedet?
Det skal siges at hun kun får - eller fik - en flaske ila dagen, fordi vores sp skulle passe på vægten hos hende. Hun får minimælk, vi passer på fedtstof, spiser sundt og alt det andet - vi kender det jo fra storesøster, men hun skal jo også have lidt mad (sagde den jyske mor)
Nogen tanker?
Bedste hilsner
Ingrid og Maries mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to