Svar: En meget sulten dame
Kære Ingrids og Maries mor
Jeg kan godt se at Marie har taget en del på i vægt de sidste måneder og ikke tilsvarende har rykket helt så meget i længden, så hun er en dejlig lille michelin-pige med deller flere steder på kroppen :)
Det er rigtigt at hun naturligvis skal bruge flere kræfter på at komme op at stå, bære sin vægt på sine små ben. Det lyder dog ikke som om at vægten på nogen måde hindrer hende i at udvikle sig motorisk og så stor er hun jo altså heller ikke. Masser af 1 årige børn vejer 12 kg - det lyder helt normalt og helt fint.
Netop fordi hun nu begynder at bevæge sig mere og mere omkring, så vil hun naturligt også tage mindre på. Hun vil også begynde at spise mere selektivt, hendes appetit vil ikke være som før og det hele vil spille ind og påvirke hendes vægt. Samtidig vil de fleste børn ofte vokse sådan, at de i perioder øger deres vægt mest og i andre perioder øger deres længde mest og man kunne sagtens forsestille sig at hun, med den alder hun har nu og den udvikling hun går igennem, ikke vil blive ved med at øge sin vægt, men i stedet øge sin længde og derved bliver hun naturligt også slankere.
Jeg er derfor lidt imod, at I giver hende minimælk. Sundhedsstyrelsen anbefaler faktisk først de fedtfattige mælketyper til børn omkring 3 år - det er faktisk letmælk og letmælks produkter I bør give hende ... altså produkter med 1,5% fedtindhold.
Behovet for flaske kan jo være et reelt behov for væske og I kan derfor forsøge om hun om natten i stedet vil kunne acceptere en flaske med lidt vand, så hun ikke behøver få helt så meget mælk.
Der sker ikke noget ved at hun i en ...
... periode får 2 flasker dagligt, hvis hun lige nu har brug for det, så fred være med det. Hvis du ammede, ville du jo også lægge hende til brystet en ekstra gang, hvis hun vågnede om natten og var ked af det ... men på sigt, skal hun naturligvis væk fra flaskerne og det anbefales at I skærer ned i antallet af flasker, så hun kun får en flaske dagligt. I løbet af de næste par måneder forsvinder den så også helt, så hun i stedet for flaske puttes med en kop mælk, en banan (hvis I ikke kan nå grøden) og så en godnathistorie eller en lille sang.
Det vil være en god idé at skære mængden af mælk ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære. Så hvis hun lige nu får 210 ml, så skærer I ned, så hun kun får 180, 150, 125 osv. som det nu kan lade sig gøre at blande og passe ind. Hun får altså flasken som hun plejer, men lærer at sove uden helt så stor en mængde og stille og roligt kan hun så nøjes med en kop i stedet.
Vælling synes jeg ikke I skal give hende - de ekstra kalorier der er i den behøver hun ikke, det er bedre med en banan eller en godnatgrød inden sengentid, for at mætte hende ekstra.
Hvorvidt I skal skifte til NAN 3 ... det er en smagssag, umiddelbart ser jeg ikke grund til at I skifter mme ud, hun er glad for den erstatning hun får og er jo netop i gang med at skulle trappes stille og roligt ud af den, så at skifte til noget andet synes jeg måske er unødvendigt.
Det ville være rigtig godt, hvis hun kunne komme helt væk fra flaskerne inden hun bliver ca 15 måneder .. så har du en rettesnor at gå efter :)
Rigtig meget held og lykke, håber du kan bruge ovenstående tanker videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

