Svar: Hvor meget mme? - 2 mdr.
Kære Lisa
Tillykke med lillebror :)
Når du skal udregne din drengs behov for mælk, så skal du gå ud fra at han har brug for 1/6 af sin vægt i døgnet. Det betyder at hvis han vejer 6000g, så vil han have brug for 1000ml mme.
Dette gives bedst fordelt på 6-8 flasker dagligt, så han får mellem 125-170ml hver gang. Der må gerne være en lille smule tilbage i flasken, når han har spist, så ved du at han har fået nok.
Det er bedre at give ham f.eks. 6 flasker i døgnet med lidt mindre i hver, end at give ham 4 flasker i døgnet med en ekstra stor mængde. De mindre og hyppigere måltider gør for det første at mælken og mælkeindtaget bliver fordelt over hele døgnet, det gør også at der på sigt blive bedre plads til både mælk og skemad og så er det også vigtigt at han ikke 'overspiser' men lærer at fornemme, hvornår han egentlig er mæt og egentlig er sulten.
En plan for dagen vil normalt se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover videre
Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost: Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften: Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske og sover videre
Midt nat: Evt. flaske
Jeg er helt enig med dig i at din dreng ikke bør sove 10-12 timer uden at få mælk. Det er alt for langt et træk, det betyder jo at han så skal indhente hele sit behov på ½ døgn i stedet for på et døgn. Det er problematisk, det er svært for ham at rumme så stor en mængde på den halve tid.
Jeg synes derfor ikke at du bare skal lade ham ...
... regulere det fuldstændig selv, men i stedet forsøge at finde en rytme, hvor han som noget naturligt tilbydes flaske hver gang han skal sove. Flasken gives altså som en del af putteritualet og sen aften inden du selv går i seng - omkring midnat, får han en flaske som han så kan spise mere eller mindre i søvne.
Hvis han efter midnatsflasken så sover til næste morgen tidlig og ikke behøver flaske midt nat, så er det helt fint - han må gerne sove 5-6 timer uden at få mælk om natten, men om morgenen, skal han så have flaske igen.
Hvis han sover kl. ca 19-20 vil han altså meget fint kunne få en flaske på det tidspunkt og blive puttet, få flaske igen kl. ca 24 og så sove til kl 05/06, hvor han får flaske igen.
Han kan spise af flasken mere eller mindre i søvne, du behøver ikke vække ham. Du kan komme en pude eller lignende ind under hans madras, så hele madrassen løftes og han kommer til at ligge lidt højere med hovedet (han bør ikke ligge fladt, når han spiser af hensyn til hans ører) og så kan han få flasken i sengen. Hvis du putter den i munden på ham, vil han sandsynligvis begynde at sutte og tage imod, også selvom han ikke er rigtigt vågen.
Netop når du begynder at fylde ekstra mælk i ham aften og nat, så vil han naturligt også bedre kunne acceptere at få lidt mindre i hver flaske i løbet af dagen. Lige nu virker han netop nogle gange umættelig, fordi han skal have en enorm mængde, for at få nok, når han kun spiser 12 timer af døgnets 24 timer :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

