Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sove i vuggestuen


6. september 2010

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jonas' mor og far

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt og vil her ofte sove en middagslur fra kl. ca 12-14 ... Sammenlagt vil de fleste børn på 1 år, have brug for at sove 13½ time i døgnet og det betyder i praksis at barnet f.eks. sover nattesøvn fra kl. 19.30-20 til 07 (= 11-11½ time) og så sover et par timer i løbet af dagen.

Det er korrekt at jeres dreng naturlig sover dårligere nu, hvor han har fået konstateret mellemørebetændelse. Det gør ondt at ligge ned og det er meget rigtigt at han netop efter ca ½ time, vågner, græder og naturligt ikke vil sove mere. Han er jo så lille at han ikke forstår, hvorfor han skal vækkes af smertejag, det at sove er bare pludselig forbundet med noget ubehageligt og det ubehagelige opsøger man jo ikke :)

Man kan godt tale for at han får lov til at sove 2 x ½ time fordi det er bedre at han sover en formiddagslur og en middagslur og derefter kan holde sig vågen til om aftenen og komme i seng i ordentlig tid. Hvis han kun sover 1 lur dagligt og den så er for kort, så vil han jo ikke kunne holde sig vågen, vil have brug for en lur i løbet af eftermiddagen og al søvn der ligger efter kl. 16 vil erfaringsmæssig 'æde' af nattesøvnen - det er altså ikke ligefrem befordrende for at få ændret rytme og få ham til at sove mere i vuggestuen, hvis han begynder at sove om eftermiddagen hjemme ...

Jeg er derfor lige nu mest tilhænger af at lade ham få 2 små korte lure i vuggestuen.

Men på sigt, skal ...


Annonce

... han naturligvis kunne nøjes med kun en lur dagligt og her må vi så også formode at han kan det, og selv vil begynde at kunne vise behov for dette. I vil sandsynligvis opleve det ved, at han protesterer over at blive lagt til formiddagslur, han føler sig tydeligvis ikke træt nok til at sove der og når han viser disse signaler så er det vigtigt at lytte til det og i stedet putte ham til middagslur og således kun en lur dagligt.

Lige nu, hvor han heller ikke er helt rask, vil det være naturligt at han også har brug for ekstra søvn, han har brug for at sove for at finde kræfter, få opbygget sit immunforsvar og få det bedre. Så igen - to små lure er bedre for ham lige nu :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kan de putte ham inden døre, så der kan sidde en hos ham, berolige ham og vise ham at han ikke er alene? Det kunne godt tænkes at have effekt på ham. Både fordi han motorisk er rigtig godt igang og oplever verden større, men også fordi han jo netop har en erfaring med sig om at det at sove gør ondt. Så det er også vigtigt at give ham en ny erfaring, en bedre erfaring og det kunne netop være, at når man vågner op, så er der en hos en, en voksen som beroliger, betrygger og hjælper en videre i søvnen.

Børn der har haft problemer med ørerne vil ofte i et stykke tid derefter stadig vågne op og vil ikke sove videre - heller ikke selvom de er erklæret raske. Det handler om at "kroppen husker" og netop om at der skal en ny erfaring til :)

Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med ham og rigtig god bedring!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Hvor er det altså fedt, at kunne skrive alle sine dumme og til tider overflødige spørgsmål her, og så få et godt og brugbart svar fra dig.

Venligst Susan, mor til Anna 13 måneder


Annonce