Annonce

Annonce

Svar: Sutteflaske - mælken ryger ud af mundvigen


7. september 2010

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Hej med dig

I skal for det første sikre jer, at jeres datter sutter korrekt på flaskesutten.

Det er vigtigt, som I skriver, at sutten passer til hendes alder. Avents system er lavet sådan, at flaskesutterne har forskellige huller og lidt forskellig udformning og størrelser alt efter barnets alder.

Jeg vil anbefale jer at prøve med to sutter. Den ene er til nyfødte 0 M+ med 1 hul, den anden er til børn 1 M+ og med to huller og langsom gennemstrømning. Man kan godt forestille sig at hun måske har brug for at bibeholde type 1 fordi den kun har 1 hul og mælken løber derved langsommere til hende - på den anden side, har hun alderen til type 2 og derfor er I nødt til at prøve jer frem. I skal bruge den der fungerer og ikke se så meget på aldersangivelsen.

Så hvis I bruger type 1, så prøv med type 2 og hvis i bruger type 2, så prøv med type 1 ...

Men udover at vælge den rigtige sut, så er det også vigtigt at hun sutter rigtigt på den ...

Hendes underlæbe skal være krænget ud og ligge under den brede del af flaskesuttens underside. Det sikrer at hun kan bruge sin tunge og kæbe korrekt, når hun sutter.

I skal også vippe flasken, så flaskesutten altid er fuld af mælk, det forhindrer at der løber for meget luft ned i hendes mave. ...


Annonce

...

Nogle gange vil det kunne ske at sutten bliver trykket flad. I givet fald, skal I trække sutten forsigtigt ud af munden på hende, så den igen for naturlig facon og derefter fortsætter I så med at give hende mælk.

Du skal også være opmærksom på at gennemstrømningen af mælk ændrer sig alt efter, hvordan du holder sutteflasken/sutten. I Avents nye serie, er der en sprække i sutten ved markeringen som angiver om der er tale om sut 1 eller sut 2. Gennemstrømningen kan ændres ved at vende flasken, så markeringerne 1 eller 2 passer ud for barnets næse.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du kan derfor prøve at lægge mærke til, hvordan du holder flasken og om du ved at vende den anderledes, kan få en anden gennemstrømning som gør, at din datter bedre kan holde vacuum og mælken ikke så let ryger ud af mundvigene. Du fortæller jo at du enkelte gange har oplevet at det går fint og forklaringen kan måske findes her ... :)

Og så kan det naturligvis også tænkes, at hun har svært ved at sutte på en Aventsut og at hun måske ville have det bedre med en anden type. Jeg tænker her især på en flad anatomisk sut i naturgummi - det kan være et forsøg værd at prøve en sådan type, måske det passer bedre til jeres datters mundhule, men en flad og bredere model :)

Fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte


Annonce