Svar: Putteritual - 12 mdr.
Kære dejlige Ellas mor
Ella må godt beholde sin flaske et par måneder endnu, så I har tid til at få et andet ritual sat i stedet.
Med den alder hun har vil det være oplagt at bruge en putteklud, en sovebamse eller lignende, som hun kan finde trøst og ro med fremover. De fleste børn er netop 12-18 måneder når de begynder at tage en sådan substitut til sig og den skal netop ses som substitut - både for flasken, men også for jer forældre.
I fortæller at hun allerede har en sutteklud hos sig, som hun får når hun skal sove. Det er vigtigt at I bruger denne konsekvent - ikke bare om aftenen, men hele dagen igennem, både når hun skal sove, men også når hun bliver ked af det, skal trøstes osv. Den skal bruges bevidst hver gang til at give hende ro og blive noget hun forbinder med ro og trøst.
Derudover tænker jeg, at det er vigtigt at skære indtaget af mælk ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst kan nøjes med lidt lun mælk af en kop. Det er altså ikke et spørgsmål om at fjerne flasken fra den ene dag til den ...
... anden, men om at trappe behovet ned og så erstatte med lidt mælk på en anden måde.
Det er også vigtigt at I sikrer jer, at hun ikke går sulten i seng. Mælken har fungeret som ro og tryghed, men den har også givet mæthed og god fornemmelse i maven og det er vigtigt at hun nu, som en del af sit putteritual, for en godnatgrød, en banan og en kop mælk at sove på. Hun må ikke gå sulten i seng.
Og så er en godnathistorie en rigtig god idé. Men for at det skal virke, så vil det være godt, at I først putter hende der, hvor hun plejer at falde i søvn. Det vil sige at I sandsynligvis skal putte hende 20-30 minutter senere end I gør lige nu. Hun plejer jo at starte med at få sin flaske og falder først i søvn når hun har fået den ... det skal laves om, så hun nu starter med at få en portion grød og lidt mælk i køkkenet og så puttes hun først i sengen, der hvor hun plejer at falde i søvn - og her sidder I så og synger lidt, taler med hende eller læser en lille bog som nu.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

