Brev:

Hvordan opfører man sig

---

Hej Helen

Jeg vil prøve at beskrive vores problem så godt som muligt. Håber, du forstår, hvad jeg mener og ikke mindst, at du kan hjælpe os.

Vores søn startede i børnehave for et halvt år siden og blev storebror for 4 mdr. siden. Han er meget glad for sin lillesøster, som nu er 4 mdr. Han kysser og krammer hende og vil altid gerne passe på hende. Han viser dog en ændret adfærd overfor os, og jeg tror, det skyldes både børnehaven og et nyt familiemedlem.

Mens vi sidder stille og roligt og hygger, skifter han pludselig adfærd. Han begynder med sit fjollede grin, smider med alting, hopper i sofaen og er helt overgearet. Det kan komme som lyn fra en klar himmel, eller han kan lade op til det gennem noget tid. Vi prøver efter bedste evne at sige ting som "Vi vil ikke have, du hopper i sofaen, da den går i stykker", eller " Vi vil ikke have, du kaster med tingene, da de går i stykker" og så kan han finde på at slå.

Efter vi har læst en masse af dine gode råd, bliver han ikke sat i skammekrogen mere ude i gangen, som vi før har brugt, men vi sætter ham lidt afsides evt. i et andet værelse, men så prøver vi at være i nærheden af ham. Det er nu bare som om, at han ikke forstår, det er alvor.

Hvis vi går fra værelset, bliver han ked af det, piver og kalder på os hele tiden, men så snart han ser os igen, starter det forfra, og han griner igen med det fjollede grin. Han kan også finde på at tørre mund af i os, putte sin finger i smørret og så tørre det af i vores tøj og lignende ting, hvilket vi bestemt ikke synes er i orden. Vi siger gentagne gange til ham, at det gør man ikke, men istedet bruger man servietten, som han har ved sin tallerken, men den ...

---

---

... vil han bare ikke bruge, så hellere sit eget tøj.

Når han så er blevet den "normale", søde og dejlige dreng igen, prøver vi at fortælle ham, hvorfor vi blev sure, hvorfor han skal opføre sig ordentligt og sådan, og han siger da også ja til det hele, men næste gang starter det hele forfra igen.

Jeg tænker, at hans fjogede og fjollede grin kommer, fordi han ikke ved, hvad han skal gøre, eller hvordan han skal reagere. Når vi skælder ham ud og siger med bestemt stemme, at sådan og sådan skal det være, griner han som regel bare.

Når han f.eks. skal i seng om aftenen, er det næsten altid det samme "show". Vi har fast ritual, vi siger til ham, at når han har samlet puslespillet færdigt, leget lidt, set noget film, eller hvad det kan være, så er det sengetid. Han siger ja, og det er en aftale, indtil tiden kommer. Så flipper han fuldstændig ud, han piver/græder og vil ingenting. Ender altid med, at vi må hive ham ud til tandbørsten og nattøjet, fordi han nægter. (Hvis vi ikke advarer ham med lidt tid, er hans reaktion endnu værre).

Synes, vi har prøvet alt muligt, men alligevel gør han, hvad han vil og er fuldstændig ligeglad med, hvad vi siger og gør. Ca halvdelen af tiden er jeg alene med børnene, fra jeg henter, og til de sover, da min mand arbejder. Derfor prøver jeg endnu mere at holde fast i faste regler, for at det overhovedet kan fungere med begge børn. Det er svært, og jeg føler mig tit magtesløst.

Vi føler os efterhånden så frustrerede, at vi ikke aner vores levende råd.. Håber, du kan følge min tankegang og kan komme med nogle guldkorn, så livet bliver lidt lettere både for os, men også for vores søn?

Med venlig hilsen
den fortvivlede mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---