Annonce

Annonce

Svar: Måltids tyran


8. september 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Sine

Det er helt fint at I starter med at give Kornelius lidt at spise inden I andre sætter jer til bordet, så du er sikker på at han har fået noget og ikke er alt for sulten - men på sigt skal han naturligvis spise al sin mad samtidig med jer og skal også spise den samme mad som I spiser ... :)

Det er også meget fint at du har sat ham ned for bordsiden, så han ikke sidder og troner for bordenden - det kan være en måde at minimere kontakten til ham på ... Men ellers tænker jeg, at der jo er flere ting som spiller ind hos jer og at det sandsynligvis handler om den alder og udvikling han lige nu går igennem.

Det er meget normalt at børn i denne alder lukker munden for skeen, skubber maden væk eller smider det på gulvet eller klemmer mere mad mellem hænderne end der kommer i munden. Når børn gør dette, så giver det ofte stor frustration hos forældrene.

Ofte handler det om at barnet gerne vil spise selv og det er her vigtigt at I giver ham lov til at spise med fingrene og det er også fint at forsøge med en lille gaffel. Når han spiser selv skal maden være i små stykker, så han kan øve sit pincetgreb og det er vigtigt at du ikke giver ham for meget af gangen, men kun hvad han kan overskue. Børn i denne alder mister let overblikket, hvis de får alt for meget mad foran sig på en gang, så få hapsere af gangen, så går det bedre med at spise selv :)

Hvis han slår tallerken, gaffel, kop osv i bordet, så er det fordi han lige nu udforsker larm og lyd. Han har brug for at få stimuleret dette uden for spisebordet og det vil være rigtig godt at du giver ham en tromme, nogle bøtter eller lignende som han kan slå på og lave larm med. Hvis han sidder og smatter maden ud mellem fingrene, så er det fordi han lige nu udforsker hvordan det føles og her stimulerer du dette ved at sætte ham i ...


Annonce

... sandkassen eller ved at bage boller og lede ham lege med en klump dej. Jo mere du kan stimulere de ting han gør udenfor spisebordet, jo mindre vil han gøre det, når I spiser.

At han ikke vil spise kartofler - fred være med det :) Han kan spise pastaskruer, spaghetti, ris osv. sammen med det kød han godt kan lide :) Han kan få masser af andre grøntsager, forskellige former for rodfrugter kan gives og vil smage rigtig godt - det kan være rodfrugter lavet i ovn.

Han skal som udgangspunkt have det samme som I andre og med tiden skal han nok begynde at spise kartofler. De kan jo i øvrigt laves på masser af måder og måske vil han godt spise lidt bagt kartoffel med hvidløgsdressing eller kartoffelkroketter eller kartoffelbåde lavet i ovnen. Der er masser af mulighed, lige nu giver du ham bare noget andet :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det vigtigste er at han er glad, nyder at spise og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart. Det skal I naturligvis også gøre ...

Så spørgsmålet er hvorfor det går galt hver aften .. Måske er han super træt og har svært ved at overskue et måltid. Måske skal du give ham et eftermiddagsmåltid, så han ikke når at blive alt for sulten og dermed alt for utålmodig. Måske er han frustreret over at få anden mad at starte med, end det han ser I andre får ... Det kan være en god idé at se på planen for dagen, hvornår han spiser, hvad han spiser og se på hvorvidt du kan sammensætte hans mad lidt anderledes.

Det er f.eks. vigtigt at han også til frokost får kød, fisk og grøntsager og at dette ikke kun indtages om aftenen. Det vil også give dig lidt ro, hvis du ved at han til frokost har spist grøntsager, så behøver du ikke gå så meget op i at han helst vil spise kødet om aftenen ...

Lidt tanker frem og tilbage, som jeg håber du kan bruge videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen!

Jeg er godt nok glad for at jeg kan skrive til dig, jeg udnytter det i fuld stil!!

Tak for dine mange gode svar. Jeg elsker dem!

Hilsen Sophie, mor til pige på 9 måneder


Annonce