Svar: Amning/flaske sen aften/tidlig nat?
Kære Lene
De fleste børn vil først i 6 måneders alderen ernæringsmæssigt ikke have behov for mælk midt nat. I denne alder, vil det at sove igennem svare til at sove 5-6 timer uden mælk, nogle gange 7 timer, hvis man er meget heldig.
Nogle børn har en rytme, hvor de får mælk kl 20, igen kl. 02 og igen næste morgen tidlig kl. 06 - og det er helt super, det er at sove igennem, for barnet sover jo netop 6 timer fra kl. 20 til 02, får mælk og sover atter videre ...
Andre børn trives bedre med en rytme, hvor de får mælk kl. 20, igen omkring kl. 24 og så igen kl. 06 - et barn der sover på denne måde sover også igennem og sover således 6 timer fra kl. 24 til 06 ...
Man kan godt forsøgt bevidst at arbejde på en rytme, hvor barnet får mælk omkring midnat og sover uden mælk til næste morgen tidlig - det kan være rigtig dejligt, fordi man så som forældre har mulighed for at få 6 sammenhængende timer, uden at blive afbrudt .. Og man kan netop forsøge det ved at give mælk kl. 23-24.
Du skal ikke vække din dreng, men kan faktisk give ham mælken imens han sover. De fleste børn vil naturligt kunne ...
... spise mere eller mindre i søvne og vil tage imod, når de mærker brystet eller flasken i munden.
Man kan gøre det, at man tager barnet op, ammer det rigtig godt fra begge bryster, det man også kalder for et drømmemåltid og derefter putter barnet tilbage i egen seng igen. Man kan gøre det samme med flasken, men man kan også med en flaske prøve at give den i sengen, så barnet ikke oplever at blive flyttet, men bare får flasken i munden, spiser og sover videre.
Vælger man at give flasken i sengen, er det en god idé at elevere barnets hovedgærde lidt, ved at komme en lille pude eller lignende ind under madrassen. Det at barnet ligger let eleveret, når det spiser af flasken modvirker tilbageløb til øret og forebygger derved mellemørebetændelse - derfor anbefales det at børn der får flaske ikke ligger fuldstændig fladt, når de drikker af flasken :)
Du kan forsøge - måske vil det virke hos jer - måske trives din dreng bare bedst med en rytme med mælk kl. 20, 02 og 06 og så må det så være sådan :) Men forsøge kan du sagtens og så må du tage den derfra ...
Rigtig meget held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

