Brev:
Madproblemer - 9 mdr.
Hej Helen,
Ja, så får du lige et brev fra mig igen. Denne gang handler det om mad. Det har længe været mere eller mindre et problem, så du får lige historien.
Jeg har ammet S. fuldt fra fødslen. Det har heldigvis fungeret godt, fraset et par brystbetændelser. Da han blev knap 4 mdr. begyndte vi at give ham skemad. Set i bagklogskabens lys var det måske for tidligt, men de foregående 2-3 måneder havde været hårde, hvor han græd meget, hang meget på min arm og jeg var frustreret. Jeg havde derfor et stort behov for at komme lidt ud for mig selv, længere tid end de par timer, der var mellem amninger på det tidspunkt.
Til at begynde med gik det okay med skemad, men allerede da S. var 5-6 mdr., begyndte han at afvise skemaden. Han virkede dog ikke sulten til trods for at han kun spiste lidt, men jeg holdt rimeligt kraftigt på at amme på faste tidspunkter, dvs. jeg ammede ham ikke oftere, når han ikke ville spise skemad. Han virkede ikke til at have behov for det, idet han har tilpas og tog på i vægt.
Da S. var 7 mdr., stoppede vi helt med skemaden (med undtagelse af frugtmos), og han fik kun mad i bidder, såsom kartofler, avocado, lyst rugbrød med pålæg, kogte grønsager osv. Det gik fint, men langsomt. Han spiste alt, hvad vi puttede i munden på ham, så længe vi gjorde det med fingrene. Han spiste naturligvis ikke så meget, som han ville havde gjort med grød og mos, men virkede ikke sulten. Men når jeg tænker tilbage, kan det dog være grunden til, at han vågnede mange gange om natten i den periode. Da han var omkring 8 mdr. startede jeg helt tilfældigt med at give ham lidt yoghurt, og så har han faktisk spist skemad siden.
Han har aldrig virket vildt interesseret i mad, så han har altid været (og er det stadig) beskæftiget med noget, mens han spiser. Som regel giver vi ham noget mad, f.eks. kød, ærter, rosiner el. lign., som han selv kan putte i munden, og så accepterer han skemaden, dvs. åbner munden for det.
Men nu er han begyndt at dreje hovedet væk, når vi vil give ham f.eks. kartoffelmos eller grød om morgenen. Han tager ikke engang nogle skefulde, før han vender hovedet væk. Han er også begyndt at afvise noget af det, som jeg giver ham med fingrene, f.eks. rugbrød og broccoli. Han vil nogle gange hellere spise det, som han sidder med i hånden, andre gange sidder han bare og leger med det. Problemet er bare, at det ikke kan mætte ham nok til, at han sover godt om natten. Han er en stor dreng, ...
... og jeg har svært ved at forestille mig, at han skulle blive mæt af ingenting.
Hans madplan for dagen ser således ud:
Kl. 7.00: vågner og ammes
Kl. 8.00: grød samt små stykker brød, mælk i kop
Kl. 10.00: lidt sveskemos til d-dråber og jern (inden lur)
Kl. 12.00: rugbrød m. pålæg, avocado, pasta, tomat eller hvad vi lige har, vand i kop
Kl. 14.00: frugtmos eller frugt i stykker (nogle gange springer vi dette over, hvis han spiser sen frokost)
Kl. 16.00: lille youghurt el. lign. (efter lur)
Kl. 18.30: kartoffelmos, ris el. lign. grøntsager og lidt kød, mælk i kop
Kl. 20.30: ammes og puttes
Omkring midnat: ammes
Han drikker ikke særligt meget mælk af koppen, så derfor ammer jeg stadig tre gange i døgnet.
Jeg synes egentlig altid, at det har været et skråplan, at han skal beskæftiges, mens han spiser, men har aldrig haft overskuddet til at tage en kamp med ham. Jeg tænker altid, at det er bedst, at han får et godt måltid til aften, så han sover godt (og så jeg får sovet, jeg har så lidt tålmodighed, hvis jeg ikke får min søvn). Jeg føler nu, at vi er på vej længere ud nu. Jeg vil nødig presse ham til at spise, men det med søvnen ruger altid i baghovedet, og så får vi alligevel lokket noget mad i ham.
Han er vildt glad for frugt, al slags, både i bidder og som mos, men det kan han jo ikke leve af. Det samme gælder nogle gange det mad, som vi spiser. Han får grød til morgenmad, men vil hellere have brød, som jeg spiser. Det er dog ikke altid, at han vil have vores mad.
Jeg kan mærke lige nu, at jeg mister hurtigt tålmodigheden, når han afviser maden. Jeg bliver gal og frustreret, og det er jo ikke særligt hensigtsmæssigt. Men jeg orker bare ikke, at maden skal blive et problem igen. Det har fyldt så meget hos os, og jeg ønsker ikke at det skal gøre det igen. Men hvordan skal vi gribe det an nu? Så han bliver godt mæt inden han skal sove om aftenen uden ballade.
Ydermere bliver han nogle gange vred og ”skælder ud”, dvs. græder ikke rigtigt, men virker utilfreds, mens vi spiser. Jeg ved ikke, hvad der udløser det. Tror ikke at det er træthed. Jeg er usikker på, om jeg skal trøste ham eller ignorere ham? Jeg synes ikke, at han skal have opmærksomhed pga. brok.
Lige til sidst vil jeg sige, at S. er en meget glad og veltilpas dreng. Han er glad for at lege selv, er nysgerrig og smiler i det hele taget meget. Det er egentlig kun omkring måltiderne, at han er utilfreds.
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!