Svar: Måltiderne - 6 mdr.
Kære MOR til de skønneste to prinser
Vi har alle sammen et indre ur, det der også hedder en cirkadisk rytme og der er flere ting som påvirker dette ur - blandt andet hvornår vi spiser og hvad vi spiser.
Derfor er det ganske fornuftigt at holde nogenlunde fast i spisetiderne om dagen og netop forsøge at skabe en rytme, hvor barnet spiser morgenmad, frokost og aftensmad på de tidspunkter, hvor de fleste af os naturligt vil spise dette.
Det vil som du skriver, have den fordel at barnet kan spise mad, der tager udgangspunkt i familiemaden, ligesom der er noget givtigt i at spise sammen som familie - men det har altså også den effekt at det påvirker det indre ur, at han føler sult osv. på 'almindelige spisetider'.
Jeg synes derfor at det er en god idé at man forsøger at spise til nogenlunde fast tid hver dag - men naturligvis uden at blive rigid. For hvis han en dag sover helt uens i forhold til andre dage, så må man jo være fleksibel. Er han skrub sulten kl. 11, så kan det ikke nytte noget at sige "du må vente, vi spiser først frokost kl. 12" han skal naturligvis have mad, når han har brug for det :)
Hvis luren bliver meget kort og han derfor vågner lang tid før han normalt skal spise, så kan det være ganske udmærket at amme ham når han vågner - præcis som du ...
... gør. Og på den måde stadig holde fast i spisetid. Hvis han har fået sine andre måltider på fast tid, f.eks har spist morgengrød som han plejer, fået et formiddagsmåltid og så vågner tidligt af sin middagslur, så burde han jo ikke behøv frokost, når han vågner, men vil få lidt at drikke og derefter spise frokost som han plejer.
Nogle gange vil han måske også falde i søvn tidligt og ikke nå at få sin formiddagsfrugt inden luren, den kan han så få, når han vågner og stadig så få frokost som han plejer ...
Det der kan være problemet med at amme, når han vågner er, at han kan risikere at indtage så stor en mængde mælk, at han ikke har appetit til sin skemad, når han så skal have den. Det betyder altså at han pludselig får for meget mælk i forhold til mængden af skemad. Derfor kan det normalt anbefales at man starter med at give skemad, så han spiser det han umiddelbart har brug for og så giver man mælk inden han så skal sove igen, på den måde sikres bedst plads til begge dele :)
Og ja - som du skriver, så er der jo også forskel på børn (og forældre) og nogle trives bedst med en måde, andre bedre med en anden og det er okay - så længe alle trives :)
Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Hils de andre i mødregruppen fra mig :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

