Annonce

Annonce

Svar: Mælke- og madplan


13. september 2010

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor til 3

Tillykke med lillesøster, dejligt at høre fra dig igen :) Det lyder som om at I har haft en lidt hård start, men bestemt som om at alt går rigtig godt nu - dejligt!

Din datter har stadig brug for rigtig meget mælk, faktisk vil de fleste børn i hendes alder, indtage omkring 1000ml mælk i døgnet ved siden af skemad 2 gange dagligt og så lidt vand af en kop...

Når man både ammer og giver flaske, er det jo rigtig svært at vide, hvor meget barnet egentlig får, men du må tro på, at hvis du tilbyder, så drikker hun det, hun har behov for. For at sikre plads nok i maven til mælken om dagen, så er det dog vigtigt at hun ikke får for store mængder skemad. Hvis maven er fyldt op med grød eller mos, så vil hun naturligt ikke kunne indtage mælk nok og får hun ikke mælk nok om dagen, så vil hun søge det ekstra om natten ...

En plan for dagen vil se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, vågner evt. med en lille ekstra amning når dagen begynder

Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun har taget

Eftermiddag 16.30: Flaske

Sover dagens 3. lur, som ofte er en powernap på 20-30 minutter

Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20. Igen varierer tidspunktet efter hvor sen og hvor lang en 3. lur hun tager

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Evt. amning - mange børn vil først kunne undvære denne i 6 måneders alderen. Nogle børn har også en rytme, hvor de får flaske kl 20, ammes kl. 01 og sover videre og ammes kl. 06 og det er også ...


Annonce

... helt fint, hvis hun gør sådan :)

Som du kan se indgår der i planen stadig 6, måske 7 amninger/flasker dagligt ved siden af 2 måltider skemad. Dette er ofte nødvendigt, for at få mælkebehovet dækket tilstrækkeligt.

Det vil være meget fint at give hende 3/4-1 dl. skemad af gangen og så give vand af kop og følge efter med mælk inden hun skal sove. Hvis hun kan spise 1½ dl. af gangen, så må hun naturligvis også godt det - men problemet er, at hun så sandsynligvis ikke vil drikke mælk nok. Derfor er det bedre at give hende lidt mindre grød og mos af gangen. Det er altså bedre at give hende 1 dl. 3 gange dagligt end 1½ dl. 1 gang dagligt - det sikrer hende også større variation.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Hvis hun kun sover 2 lure dagligt - og det lyder næsten sådan ud fra dit brev, så er det naturligvis helt fint, at hun puttes allerede kl. 19 og ikke kan vente til kl 20. I givet fald kan hun godt have en rytme, hvor hun får mælk kl. 19, igen omkring midnat kl. 23 og så kl 04 og det er også okay.

Hvis hun sover fra 19-04 uden at få mælk - så sover hun langt mere end man kan forvente og jeg vil faktisk foreslå dig, at du giver hende mælk omkring midnat, så hun ikke sover så meget om natten - hvis ikke mælkeindtaget er fordelt over hele døgnet bliver det svært at finde plads nok til mælk i løbet af dagen ...

Hvis hun skal have ca 1000 ml mælk (= væske) i døgnet, så vil hun skulle have 125-170 ml hver gang, hvis hun tilbydes 6-8 flasker/amninger dagligt. Så hvis hun drikker mellem 150-200ml normalt af en flaske, så lyder det meget fint - i givet fald kan hun så sandsynligvis godt nøjes med 6 flasker i døgnet.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende - ja med dem alle 3 :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce