Annonce

Annonce

Svar: Han kan ikke lide andre børn!


14. september 2010

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Børn vil ofte først i 2 års alderen begynde at lege med andre børn, indtil da leger de ofte mere ved siden af hinanden. Man siger at børn under 2 år leger det der hedder parallelleg, hvor de efterligner hinanden og spejler sig i hinandens handlinger.

I 2-3 års alderen begynder børn at lege mere sammen, de begynder at lege det der kaldes rollelege, hvor de kopierer de voksne og efterligner den hverdag de oplever. Børn i denne alder elsker f.eks. at lege 'køkken-lege', hvor barnet kokkerer i sit legetøjskøkken og serverer retter fra komfuret. De elsker også at inviterer til kaffeselskab i stuen og stille og roligt udvikler deres rollelege sig. Og i takt med at barnet bliver ældre, udvikler disse lege sig naturligt og får flere og flere detaljer.

Rollelege er lege, hvor barnet sammen med andre børn, får bearbejdet oplevelser fra hverdagen og får bearbejdet forskellige konflikter, som barnet naturligt kommer ud for. At lege "far-mor-børn" er f.eks. en leg, som børn leger med hinanden og den leg lærer børnene rigtig meget. En sådan leg kræver aftaler, kommunikation og barnet lærer at aflæse og afpasse sine handlinger i forhold til andre jævnaldrene. Børnene leger sig ind i de voksnes verden og det er vigtigt for at blive voksne ...

Børn bruger naturligt også deres krop, deres muskler, deres sanser, når de leger med andre børn. De spejler sig i de andre, løber naturligt med, klatrer op, skal også lige prøve rutsjebanen, når de ser de andre børn gør det osv. Børn leger anderledes på legepladsen med andre børn, end de gør, hvis de er på legepladsen med mor og far.

Jeres dreng er stadig ikke blevet 2 år gammel og det er naturligt svært for ham at lege med andre børn. Han har især svært ved at lege med sin 4årige kusine, fordi hun er nået til en alder, hvor hun leger mere fysiske lege - hun vil gerne lege 'far-mor-børn' lege eller lege læge eller lignende og det vil i hendes alder ofte være på en måde, hvor man rører ved hinanden. Når man leger "far-mor-barn" så skal far kysses farvel, når han tager på arbejde og lignende og at lege på denne måde, kan jeres dreng slet ikke. For ham er det utroligt grænseoverskridende, at hun rører ved ham :)

I det hele taget har hun en alder, hvor hun gerne vil røre ved, hvor ting er "åh, hvor er den søøøød" eller "nuttet" og hvor hun ser ham som den søde lille dreng, hun gerne vil nusse som var han en dukke ... - og det gider han ...


Annonce

... selvfølgelig ikke, hvilket hun jo også skal lære :)

Den 8 årige fætter er noget helt andet, han er jo så stor, at han godt ved hvordan man behandler børn på 2 år. Hvilke hensyn man skal tage, hvordan man leger på hans præmisser og det er naturligvis dejligere at lege med ham. Samtidig er han jo dreng og spændende, det er altid dejligt at se andre og spejle sig i andre og større børn af især samme køn. Jeres dreng er og skal jo stille og roligt også blive bevidst om at han er en dreng og ikke en pige ...

Det er vigtigt at I hjælper jeres dreng til at være social og at de også hjælper ham i vuggestuen. Det betyder at I er nødt til at gå med ham, vise ham hvordan man tager kontakt, spørge for ham "hej, hvad hedder du?", "vil du lege?", "det her er M, han kan godt lide biler, kan du også det?" eller lignende, så han via jer får nogle redskaber til at møde andre børn.

Når andre børn prøver at henvende sig til ham, så skal I hjælpe ham (og dem) så mødet bliver okay. I kan sagtens forklare jeres dreng at "den anden dreng bare vil lege" eller "bare vil se hans bil og at han får den tilbage igen" eller lignende, så han bevare roen, mærker at I har styr på det og hjælper ham og finder ud af at det ikke er så farligt. Og også pædagogerne har en opgave her :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Ja, jeres dreng tror sikkert at de andre nogle gange vil tage legetøjet fra ham - og det vil de sikkert også. Men også disse situationer skal han jo så lære at tackle og de andre børn skal også lære, at man ikke kan gå hen og tage ting fra andre. Derfor er man som voksne nødt til at gå ind i disse konflikter og lære børn, hvordan man kommunikere, hvordan der er sociale spilleregler.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn, hvordan det kan trøste en anden eller hvordan man får venner og kommer med i en leg. Det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn.

Det er det jeres dreng skal til at lære nu og især de næste år frem. Han skal udvikle sig videre, ved at være socialt sammen med andre børn, men han skal hjælpes til det, det sker ikke af sig selv :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce