Svar: Arp i hovedbunden
Kære Jane
Det er helt normalt at små børn får arp, det er ikke farligt, men det kan være meget generende for barnet. Især hvis det er meget voldsomt og derfor er det vigtigt, at man forsøger at fjerne det.
Arp ses som fedtede gule og lidt tykke skæl, der sidder som et helt tykt lag i hårbunden. Nogle har kun lidt, andre er plaget af det og det kan godt brede sig og blive til et eksemlignende udslæt.
Normalt vil man kunne fjerne skællene ved, at smøre barnets hovedbund ind i olie og give barnet en bomuldshue udenpå, så olien får tid til at trænge ind i huden. Barnet kan f.eks. sove med olie og hue om natten. Næste dag må man så rede håret igennem med en tættekam og her er det vigtigt først at rede imod hårretningen, for ligesom at få løftet skællene fra hovedbund og hår. Bagefter må håret vaskes og igen reddes godt igennem.
Det kan være en god idé at vaske barnets hovedbund og hår med en flydende mild og uparfumeret sæbe. Tag en skumklud eller lille skumsvamp og vask hovedbunden med lunt vand og sæbe i små cirkelbevægelser, rundt og rundt, så der rigtig bliver sat gang i blodomløbet i hovedmunden og arp-skællene løsnes.
Hvis man gentagende gange har forsøgt med ...
... oliebehandling og dette ikke virker, så kan det skyldes at olien danner en hinde og der ikke rigtig kommer luft til hovedbunden. Derfor er det en god idé at vaske hår og hovedbund grundigt med vand og mild uparfumeret flydende sæbe og netop få sat gang i blodomløbet og få luft til. Du skal naturligvis altid sikre dig at få sæben vasket godt ud af håret igen.
Arp kan godt brede sig, sætte sig i panden og i øjenbryn og gør man ikke noget ved det kan det brede sig over andre dele af kroppen.
Man skal naturligvis være forsigtig, så man ikke kommer til at kradse barnet - går der hul er der infektionsrisiko og sårdannelse osv. hvilket barnet naturligvis ikke skal udsættes for. Nogle gange udvikler arpen sig dog alligevel så meget at det er nødvendigt at behandle med lægeordineret creme (hormoncreme), salve eller speciel shampoo og er det rigtig slemt vil lægen ofte henvise til en hudlæge.
Du må gerne i løbet af dagen nusse din dreng i hovedbundet, give ham lidt let massage, ligesom du også skal sørge for at redde hans hår dagligt - netop for at få sat gang i blodomløbet i hovedbunden, det er med til at holde arpen væk :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

