Svar: Søvn og dagsrytme - 10 mdr.
Kære Karina
Tak for dit brev :)
En plan for dagen til en pige på 10 måneder vil normalt se således ud:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd, ½ hårdkogt æg osv. Må også gerne suppleres yderligere med grøntsagsmos med kød eller fisk, hvis hun virker til at have behov for ekstra, vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, en portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop
Aften 18: Familiemad, risretter, - risotto, boller i karry, ris med kylling og sur-sødsovs, pastaretter - lasagne, pasta med kødsovs, laks med pesto, rødspættefilet, hvad som helst I nu kunne tænkes at spise som er børnevenligt. Der skal være mos og mad i stykker - kartofler kan moses med sovs og frikadellen kan gives i stykker, vand eller mælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød
Ammes og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes en gang og sover videre.
De fleste børn vil trives bedst med at sove en kort formiddagslur på 45-60 minutter og en middagslur på ca 2 timer. Men nogle børn gør det naturligvis modsat og det kan være helt okay. Det du skal være opmærksom på er, at hvis din datter sover 3 timer om formiddagen, så vil hendes middagslur ofte ligge omkring kl. 16 og det er sådan at al søvn der ...
... ligger efter kl. 16 "æder" af nattesøvnen. Det betyder at hun så sandsynligvis vil skulle senere i seng, kan få en opvågning midt om natten eller pludselig begynder at stå meget tidligt op.
Det er også sådan, at mange børn i denne alder skal i vuggestue eller dagpleje om dagen og det er her fornuftigt at barnet ikke sover dagen væk, men er aktiv og vågen og kan være med til at deltage i de aktiviteter der nu er, kan udvikle sig og være med sammen med de andre børn. Der er derfor noget hensigtsmæssigt i at børnene sover på nogenlunde samme tid og er vågne på samme tid, så de har glæde af hinanden, når de nu er sammen :)
Men hvis I ikke har problemer med opvågninger om natten, problemer med at hun er svær at få til at sove om aftenen og lignende og hvis du går med hende hjemme, så er det helt fint at lade hende sove lang lur formiddag og sove sen eftermiddagslur, så skal du gøre det som fungerer for jer :) Men har man problemer med disse ting, så kan det være ganske udmærket at forsøge at vække hende fra formiddagsluren, så hun sover kortere der, kommer op, får mad, leger osv. og så puttes til en længere middagslur i stedet.
Som du kan se af planen, så vil din datter nu have brug for 2 amninger dagligt og jeg har lagt disse amninger aften og en gang i løbet af natten. Hvis det fungerer bedre for jer med amning om dagen, så vil det være passende at hun ammes aften inden putning og så inden middagsluren midt på dagen. Ved at lægge de to amninger der sikrer du fortsat plads til rigtig mad i løbet af dagen :)
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt mere overblik, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!

